et foto af en typisk TV-antenne, hvorfra de modtagne signaler fra de forskellige tv-kanaler føres gennem kabler til de tilsluttede tv-apperater.
(latin): indretning beregnet til at udstråle eller opfange elektromagnetiske bølger. Senderantennen består principielt af en tråd, udspændt i stor højde. Hurtigt varierende strømme i tråden skaber elektromagnetiske felter, der udbreder sig halvkugleformet fra antennen med lysets hastighed. Rammer disse bølger en modtagerantenne, opstår der i denne strømme, der svarer til dem, der løb i senderantennen. Den almindeligst anvendte modtagerantenne for mellembølger er Teller L-antennen af kobbereller aluminiumlitze, hvorfra der fører en tråd til modtageren. På rammeantennen er litzen lagt med flere vindinger om en drejelig ramme. Når rammens ender vender mod sendestationen, er modtagelsen kraftigst. Denne retningsvirkning kan bruges til fjernelse af forstyrrelser samt til pejling, fx i fly og skibe. Stavantennen anvendes ved pladsmangel, opsat på tage, master og skorstene. Det vigtigste ved en antenne er at få et støjfrit signal. Det svage, støjfri signal kan let forstærkes i modtageren. Stueantennen anbringes langs væg eller loft, men bliver aldrig så god som en høj udendørs antenne, der er anbragt fjernt fra støjførende genstande som fx en elektrisk installation. En udendørs høj antenne bør altid opsættes af en fagmand af hensyn til lynbeskyttelse og rigtig jordforbindelse. I tordenvejr kobles antennen med omskifter til jord. Ved ultrakortbølgeantenner til fjernsyn og FM-modtagning anvendes dipolantennen med større eller mindre retningsvirkning. Yagi-antennen er en dipolantenne, suppleret med en række elementer (direktorer og reflektorer), som øger retningsvirkning og følsomhed. Til mikrobølger anvendes en parabolsk antenne (hulspejl), der sender radiobølgerne ud i et strålebundt som en lyskaster; anvendes i radiokædetårne til at bringe stortelefontrafik og fjernsyn over lange afstande, samt til radar.
Udsendelse af elektromagnetiske radiobølger fra antennen på en sendermast og modtagelse af radio- eller tv-signalerne.
En skitse af en stærkt retningsbestemt parabolantenne, som især benyttes i forbindelse med mikrobølger, fx radar.
Et rumligt, delvis gennemskåret strålingsdiagram for en dipolantenne og desuden diagrammet, som det ser ud i xz-planet.
Tre eksempler på opbygning af fællesantenneanlæg:
1. Modtagerne er tilsluttet antennen i kæder.
2. De enkelte modtagere er enkeltvis tilsluttet en hovedledning.
3. Modtagerne er tilsluttet hovedledningen ved stikledninger.
En rundstrålende antenne til udsendelse af tv-programmer.
Billedet viser et antenneanlæg, beregnet til modtagelse af signaler, sendt via satellit.
.............................................................................................................