Anlæg til antibiotikaproduktion.
: antibi'otika (græsk): lægemidler, der er dannet af mikro-organismer og som i lave koncentrationer kan hæmme eller dræbe bakterier. Udvindes af svampe og andre organismer; enkelte, fx penicillin og streptomycin, kan også fremstilles syntetisk. Ethvert antibiotikum har sit bestemte virkefelt. Har virkning på sygdomme, fremkaldt af bakterier, svampe, rickettsier og protozoer, derimod næppe på virussygdomme. De er meget værdifulde lægemidler, men bør kun anvendes i påtrængende tilfælde, da der ellers kan udvikle sig modstandsdygtige (resistente) bakterier, ligesom uønskede bivirkninger kan indtræffe i form af allergier. Ved fornuftig anvendelse kan mange sygdomme bekæmpes med antibiotika; således er tidligere dødeligt forløbende infektionssygdomme, tyfus m.fl. blevet forholdsvis ufarlige. Virkningen er imidlertid blevet svækket væsentligt ved ukritisk brug, herunder tilblanding i foderet til husdyr for at fremme deres vækst, hvilket har medført resistensudvikling og endda allergier hos mennesker, der har spist kødet eller drukket mælken fra de pågældende husdyr.
En skematisk oversigt over produktion af antibiotika ved hjælp af gæring.
Anlæg til antibiotikaproduktion.
Laboratorieudstyr med svampegæring i små balloner.
Eksempler på styrkebestemmelse af gæringskulturer.
Antibiotikum. Kulturer af streptomycin.
En optisk dobbeltbrydning af syntetiske krystaller.
.............................................................................................................