Antikkens græske tragedier med deres bevægende psykologiske konflikter har overlevet gennem 2500 år. Billedet viser en opførelse af Sofokles' »Elektre« på det antikke teater i Epidauros, som besidder en enestående akustik.
(latin): den græske og romerske oldtid; regnes at strække sig frem til ca. 300 e.Kr. og betragtes som den europæiske kulturs udgangspunkt. Højdepunktet er en demokratisk periode i Athen i 5. årh. 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.), da store filosoffer, historieskrivere, digtere, kunstnere og videnskabsmænd skabte arbejder, hvorpå der stadig bygges. Inden for politikken er Perikles det førende navn; Herodotos og Thukydides er de første historieskrivere; Homeros, Hesiodos, Aischylos, Sofokles, Aristofanes og Euripides anses for de betydeligste digtere. Blandt filosofferne er Sokrates, Platon og Aristoteles de kendteste; forud for dem var gået Thales fra Miletos, fulgt af Herakleitos, Parmenides, Anaxagoras og Demokritos. Hippokrates betragtes som lægekunstens fader, og matematikken skylder Pythagoras meget. Den græske kunst, der regnes for uovertruffen, blomstrede i 5. årh. med Myron, Polykleitos, Polygnotos og Feidias. Efter at de græske stater politisk var brudt sammen, spredtes den græske kultur i form af hellenismen til Middelhavslandene, bl.a. til Rom, med hvis kultur den blandedes. Praktiske discipliner som statsret og retspleje kendetegner antikken i Rom. Taler af Cicero blev forbilleder for den klassiske veltalenhedskunst, Cæsars optegnelser om Gallerkrigen for den politiske historieskrivning. Senere historieskrivere er Tacitus og Plutarchos. Digtekunsten fik under Augustus en guldalder, hvis forgængere var Lucrets og Catullus, med navne som Livius, Horats, Ovid og Vergil. I sølvalderen, 98-180 e.Kr., virkede Juvenal; en stor astronom, matematiker og geograf var Ptolemaios, der virkede i Alexandria ca. 140 e.Kr. En herskende filosofi var stoicismen, der efter Seneca fra ca. 60 uddybedes af Epiktetos fra Lilleasien og af kejser Marcus Aurelius. En anden filosofisk retning var epikuræismen, grundlagt af grækeren Epikur. Antikkens kultur overlevede i den tidlige middelalder i klosterskolerne, toges op af renæssancen i mange forskellige former og videreførtes til nutiden som led i »klassisk dannelse«, I oldtidens Grækenland blev musikken, ganske som kunst og videnskab, betragtet som et samfundsvigtigt etisk og pædagogisk middel; dog findes der kun ganske få optegnede musikfragmenter. Man må derfor slutte sig til karakteren af græsk musik gennem billeder, enkelte instrumentfund og de bevarede teoretiske og filosofiske skrifter om musik. Menneskestemmen har været den grundlæggende musikalske faktor, mens instrumenterne, kithara, Iyra, aulos, syrinx og forskellige slaginstrumenter, var ledsagende. Musikken var enstemmig og havde ikke selvstændig funktion, men stod i andre kunstarters tjeneste (skuespil, digtning og dans) og var også knyttet til den religiøse kult, til sport og opdragelse. Den græske musikteori, der har opbygget visse skalaog toneartssystemer, giver dog ikke nogen egentlig forestilling om musikkens karakter, som man i nyere tid har søgt at belyse gennem musiketnologiske sammenligninger med musikindstillingen hos andre kulturog naturfolk.
»Hermes med Dionysos-barnet«, måske det eneste eksisterende originale arbejde af den athenske billedhugger Praxiteles. Oprindelig holdt Hermes en klase vindruer i sin løftede højre hånd. Dette mesterlige kunstværk blev fundet i Olympias Hera-tempel.
Antikken. Omkring 140 e.Kr. tegnede den græske geograf Klaudios Ptolemaios i Alexandria et kort over den kendte verden, for en stor del på grundlag af grækeren Pytheas' resultater af sine opdagelsesrejser i 4. årh. 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.), der muligvis førte ham til Danmark og længere mod nord. Det viste Ptolemaios-kort blev udgivet 1486.
Den antikke romerske kultur modtog stærke påvirkninger fra den græske. Her ses en romersk mosaik fra en villa nær Pompeji; den viser den græske filosof Platon (nr. 3 fra v.), der underviser i sit akademi.
Et mesterværk af en græsk sortfigurs-amfora, udført af Exekias mellem 550 og 525 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) Dens motiv er hentet fra mytologien: amazonedronningen Penthesilea dræbes af Akilleus.
.............................................................................................................