anti'mon (arabisk): grundstof, kemisk tegn Sb, atomnr. 51, atomvægt 121,76; sølvhvidt, sprødt, let pulveriserbart metal, der smelter ved 630°C og koger ved 1640°C. Bestandigt over for luft ved almindelig temperatur, uopløseligt i saltsyre og svovlsyre.
Et vigtigt antimonmineral er antimonsulfid (antimonglans, spydglans), metallisk glinsende, med buskformigt grupperede krystaller; udvindes i Ungarn; Algeriet, Kina, Japan og Tyskland og brugtes tidligere i pulveriseret form som appetitvækkende tilblanding til kvægfoder samt i fyrværkerifabrikationen.
Antimon-pentasulfid brugtes tidligere som malerfarve, nu mest til rødfarvning af gummivarer. I oliemaling bruges den ildrøde antimoncinnober.
Antimonlegeringer udmærker sig ved deres hårdhed, fx britanniametal af antimon og tin, hårdtbly af antimon og bly.
Antimonklorid bruges i opløsning til brunering af jern. Alle vandopløselige antimonforbindelser er meget giftige.
.............................................................................................................