(83-30 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.)): romersk statsmand af plebejerfamilien Antonius; rytteranfører i slaget ved Farsalos; Cæsars medkonsul. Søgte efter mordet på Cæsar at indtage hans stilling. I sin ligtale over Cæsar beroligede han først ved venlige ord morderne for derefter at ophidse folket mod dem, så de måtte flygte. Efter at have lidt nederlag til Octavian (Augustus) ved Mutina, hvor han belejrede Brutus (april 43), dannede han sammen med Octavian og Æmilius Lepidus det 2. triumvirat (oktober 43), der ved proskriptioner nedslog al modstand i Italien. År 42 drog Antonius og Octavian mod Brutus og Cassius, og ved Filippi besejrede Antonius først Cassius og derefter Brutus. Derefter drog han mod Ægyptens dronning Kleopatra, men blev så bedåret af hende, at han blev hos hende og lod Octavian udvide og befæste sin magt i V. Udvidede sin magt i østen til fordel for Kleopatra og hendes børn. År 32 erklærede Octavian Ægypten krig, og 2. september 31 mødtes de øst- og vestromerske hære ved Aktion; Antonius led nederlag, og i håb om at vinde Octavian udspredte Kleopatra det rygte, at hun havde taget sig af dage, hvorefter Antonius begik selvmord.
.............................................................................................................