apoplek'si (græsk): slagtilfælde; lidelse, der opstår ved en pludselig bristning af en hjerne pulsåre (hjerneblødning ved forkalkning) eller ved blodprop i hjernen; hos yngre mennesker kan årsagen være for højt blodtryk. Det udtrådte blod beskadiger eller ødelægger nervecellerne, hvorved der i den side af kroppen, som er modsat blødningens sæde i hjernen, opstår lammelser. Desuden er der ofte bevidstløshed og taleforstyrrelser. Afhængigt af blødningens størrelse og placering i hjernen kan tilstanden atter bedres. Behandling: indtil lægen kommer, må den syge ligge rolig med en pude under hovedet og løsnede klæder. Af hensyn til faren for opkastninger med kvælning må den syge ikke få noget at spise eller drikke, så længe han er bevidstløs.
Tekst til billedet: Ved et »slagtilfælde« nedsættes blodforsyningen til en del af hjernen, enten (A) fordi et blodkar brister (hjerneblødning), eller (B) fordi der opstår en blodprop (thrombe), eller (C) fordi en løsreven blodprop (embolus), et andet sted i kroppen, med blodcirkulationen føres til hjernen, hvor den kiler sig fast. Det således beskadigede hjerne væv kan imidlertid komme sig helt eIler delvis, dog afhængigt af, hvor stort et område og hvilken del af hjernen det drejer sig om. Symptomerne ved et »slagtilfælde« varierer fra ganske lette taleforstyrrelser til mere eller mindre udtalte lammelser eller i svære tilfælde til en pludselig, uventet død. Beskadigelse af hjernens ene side giver symptomer i legemets modsatte side, fordi nervebanerne krydser (D). Det tilsvarende er tilfældet med synet, idet det normale syn (1) falder bort i venstre side, hvis hjernens højre side (2) beskadiges.
.............................................................................................................