(latin): Den ophøjede Freds Alter, Fredsalteret; den augustæiske klassicismes hovedværk, rejst år 9 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) af kejser Augustus og det romerske senat og viet til Pax, fredens gudinde. Lå oprindelig på Marsmarken ved Via Flaminia; det rekonstruerede alter ligger nu ved Augustus' mausoleum. Kun selve alteret og den omgivende mur er bevaret. Muren er smykket med akantusornamenter og en figurfrise bestående af de allegoriske figurer Moder Jord, Roma, Romulus og Remus med ulvinden, Æneas, det romerske senat og et festoptog bestående af den kejserlige familie.
.............................................................................................................