: afbrydelse eller forstyrrelse af produktionsprocessen, iværksat af arbejdsgivere eller arbejdstagere for at få indfriet bestemte krav. Arbejdskamp kan karakteriseres efter kampform, kravenes art, omfang, varighed og forhold til organisationer og lovgivning. Den alm. form for arbejdskamp er arbejdsstandsningen, strejke eller lockout, når den iværksættes af hhv. arbejdstagerne og arbejdsgiverne. Forsøg fra arbejdsgiverne på at holde produktionen i gang under konflikt vha. strejkebrydere kan søges hindret ved blokade. En særlig kampform er boykot, rettet mod personer, virksomheder eller produkter. Arbejdskamp hvor arbejdstagerne tager kontrollen over arbejdspladsen og fortsætter produktionen på egen hånd, kaldes fabriksbesættelse.
........................................................................................................................