: forhold som defineres ved at en person der skønt arbejdsvillig og arbejdsdygtig ikke kan finde beskæftigelse til en løn, der er normal inden for hans faglige og geografiske område. De vigtigste former for arbejdsløshed er:
1) sæsonarbejdsløshed betinget af klimatiske forhold,
2) konjunkturarbejdsløshed betinget af svigtende afsætningsmuligheder,
3) skifteledighed eller minimumsledighed betinget af jobskifte,
4) strukturarbejdsløshed eller teknologisk arbejdsløshed betinget af varige ændringer i produktionsapparatets sammensætning.
Skjult arbejdsløshed omfatter bl.a. personer der er underbeskæftigede eller på arbejdsfordeling eller ikke registrerede som ledige. Se også ledighedsstatistik.
: det forhold, at en lønmodtager er arbejdsdygtig og arbejdssøgende, men ikke kan finde (passende) beskæftigelse. Kan skyldes sæsonmæssige årsager (ved bygge- og landbrugsarbejde om vinteren), konjunkturerne (den meget store arbejdsløshed under 1930rnes krise og fra slutningen af 1970erne), strukturelle årsager, hvor fx et bestemt fag eller en bestemt egn stagnerer, eller forhold hos den pågældende lønmodtager selv, såsom alder eller manglende færdigheder. Søges modvirket gennem bl.a. vinterbyggeri, beskæftigelsesarbejder, omskoling og omflytning af arbejdskraft samt konjunkturpolitik i almindelighed; de økonomiske virkninger for den enkelte imødegås ved arbejdsløshedsforsikring. Måles dels absolut, dels som procent af arbejdsløshedskassernes samlede medlemstal.
.............................................................................................................