en romersk kopi af en græsk Aristoteles-skulptur.
Ari'stoteles (384-322 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.)): græsk filosof fra Stágeiros. 367-347 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) medlem af Platons akademi, omkring 340 privatlærer for Alexander den Store; grundlagde 335 en skole i Athen, kaldt Lykeion eller Den peripatetiske Skole. 323 forlod han af politiske grunde Athen og døde i Khalkis. Regnes for den egentlige grundlægger af logikken, fysikken, biologien, psykologien og poetikken. Om disse har han forfattet talrige skrifter, hvoraf mange er bevaret i afskrift. I sine logiske skrifter lærte han, som Platon, at artsbetegnelser, dvs. almenbegreber eller ideer, betegner eksisterende ting. Platon hævdede, at ideerne eksisterer i en hinsidig verden, men Aristoteles, at de eksisterer i de enkelte eksemplarer, der henhører under almen begrebet. Begrebet »menneske« er således en substans, der findes i alle mennesker og tilintetgøres, hvis menneskene ud dør. I sin analy tik fremsatte Aristoteles læren om syllogismer; i sin fysik søgte han årsagerne til al forandring og hævdede, at alt eksisterende er en syntese af stof og form. Fysiske forandringer forklarede han bl.a. ud fra de formål, der formentlig var med dem, en synsmåde, der spillede en stor rolle op til det 17. årh., men er forladt i moderne fysik. Aristoteles' filosofi prægede eftertidens tænkning hos grækerne, romerne og araberne og fik i 13. årh. en renæssance, da arabiske afskrifter af hans værker oversattes til latin og hans filosofi af Romerkirken anerkendtes som den rigtige. Skønt udviklingen af fysikken i 16. og 17. årh. førte til opgivelse af
Aristoteles' filosofi, lever mange af hans synsmåder videre i videnskaben, og hans logiske skrifter har stadig aktualitet.
En filosofilektion, gengivet i en miniatur fra 14. årh.
Aristoteles marmorhoved. Romersk kopi af græsk portræt (Ny Carlsberg Glyptotek).
Ari'stoteles, 384-322 fødtKr.: græsk filosof og naturforsker; elev og siden lærer ved Platons akademi, en tid lærer for Alexander d. Store; grundlagt 335 i Athen filosofskolen hykeion, også kaldet den peripatetiske skole. Aristoteles' betydning for videnskabens og filosofiens udvikling har været umådelig. Han har lagt grunden til flere videnskaber, især den formelle logik og den systematiske biologi. Hans astronomiske, fysiske og psykologiske teorier satte deres præg på forskningen i hele middelalderen og langt ind i nyere tid. Det samme gjaldt hans metafysiske ideer, der var en delvis kritik af Platons filosofi. En grundtanke i Aristoteles' etik var at mennesket i sin natur er et socialt væsen. I sine politiske skrifter skelnede han mellem tre organisationsformer for staten: monarki, aristokrati og. demokrati, samt betonede relativiteten i samfundsinstitutionerne. I Aristoteles' æstetik har især begreberne katharsis (sjælelig renselse) og mimesis (repræsentativ virkelighedsfremstilling) været diskuteret. Hovedværker på dansk: Organon, Metafysik, Nikomakiske etik, Zoologien, Politica, Om digtekunsten og Om sjælen.
.............................................................................................................