![Artikel billede](/images/itempics/4318675629078001.jpg)
[äri'zounə]: stat i det sydvestlige USA mellem California og New Mexico; 295.024 km², 3 mio indb. (1984), deraf ca. 100.000 indianere, som lever i reservater. Mod N det 2000-3000 m høje Colorado-plateau, der gennemskæres af den 1000 m dybe Grand Canyon, gennem hvilken Colorado-floden løber. Mod Sø et 300-800 m højt terrasseland. på grund af af det varme og tørre fastlandsklima er der store steppeog ørkenstrækninger, og landbruget (hvede, majs, frugter og bomuld) er afhængigt af flere store dæmningsanlæg, bl.a. Hoover Dam. USAs største kobberleverandør; der brydes yderligere sølv, guld, molybdæn og uran; hovedstad Phoenix, 582.500 indb. Koloniseret 1752, territorium 1863, i Unionen 1912.
![Artikel billede](/images/itempics/8757232831159201.jpg)
Arizonas hovedstad, Phoenix, er et vigtigt industricentrum, og det milde klima tiltrækker turister i tusindtal.
![Artikel billede](/images/itempics/04315322065889221.jpg)
Colorado-floden skærer sig dybt ned i plateauet af samme navn.
![Artikel billede](/images/itempics/7134020223328328.jpg)
et karakteristisk landskab med kæmpekaktus, Saguaro, den største af alle kaktus.
![Artikel billede](/images/itempics/6583140793271123.jpg)
Arizona
.............................................................................................................