den historiske bys kastel
: stærkt sønderskåret højland i SV-Asien mellem Kaukasus og Irak, ca. 400.000 km'. Delt mellem Tyrkiet, Iran og Sovjetunionen. Består af højsletter i 2000-2500 m's højde med indtil 4000 m høje foldekæder, bl.a. Armeniske Taurus (Tyrkiet), hvorover hæver sig toppe af udslukte vulkaner. I bjergene udspringer Eufrat og Tigris. Flere søer er afløbsløse saltsøer, Van Golu (Tyrkiet) og Urmia-søen (Iran). Klimaet er tempereret fastlandsklima med meget strenge vintre og i forhold til højden meget varme somre. I bjergene er nedbøren tilstrækkelig til løvskov; i det indre er der busksteppe, som udnyttes til fåreog gedeavl. I dalene dyrkes hvede, byg, majs, bomuld, oliven og mandler, delvis ved kunstvanding. Der er en del silkeavl og store, men endnu kun lidet udnyttede mineralrigdomme, bl.a. kobber, molybdæn, bly og olie.
Historie. De indoeuropæiske armeniere indvandrede omkring 600 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) til det land, der blev opkaldt efter dem. Det var kort efter, at det engang så mægtige Urartu-rige i samme område var gået til grunde. Armenien blev snart en lydstat under mederne og disses arvtagere perserne. Efter Alexander-toget kom landet under Seleukiderne, men frigjorde sig efter disses nederlag til romerne 189 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) Under Tigranes 1. den Store (ca. 95-56 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.)) var Armenien næsten en stormagt, indtil først Lucullus, siden Pompejus reducerede landets omfang og gjorde det til en lydstat under Rom 66 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) Der fulgte en lang periode som stødpudestat mellem partherne og romerne, der stredes om at indsætte lydkonger i Armenien. Efter armenernes omvendelse til kristendommen tidligt i 4. årh. fortsatte striden mellem efterfølgerstaterne Byzans og Ny Perserrige; sidstnævnte forsøgte at tvangsomvende armenierne til zarathustrismen. Efter 451 lagde armenierne sig også ud med deres med kristne ved at nægte at anerkende Kalkedon-konciliets kristologi. Fra 7. årh. var det islams hære, der stredes med byzantinerne om det plagede land. I 11. årh. flygtede en del af folket fra de evindelige hærgninger og slog sig ned i Kilikien, der derefter kaldtes Lille-Armenien. Dette land allierede sig med korsfarerne trods reli giøse uoverensstemmelser og havde konger af Lusignan-slægten i 14. årh. I det følgende årh. kom både Lilleog Store-Armenien under tyrkiske overherrer og blevet stridens æble mellem osmanner og persere. Begge parter måtte i 19. årh. aflevere dele af Armenien til Rusland. I slutningen af samme årh. fandtes der en stærk national-armensk bevægelse både i hjemlandet og blandt de mange armeniere, der var flygtet til udlandet. Tyrkerne svarede med massakrer og grov undertrykkelse, der kulminerede under 1. verdenskrig, da den tyrkiske politik gik ud på at fordrive eller dræbe hele dette »urolige og nationalt upålidelige« folk. 1920 sluttede en del af Armenien sig til Sovjetunionen, der oprettede Den armeniske Sovjetrepublik 1936. De armeniere, der var tilbage i den tyrkiske del efter udryddelsen af ca. 600.000 mennesker under krigen, var stadig genstand for diskrimination. Efter 2. verdenskrig er eksilarmeniernes nationalbevægelse gået over til moderne terroristmetoder med drab og bombeattentater, bl.a. i København. Dele af bevægelsen håber at fremtvinge udskillelse af Armenien fra Tyrkiet; andre kræver blot hævn for gammel og ny uret.
en miniature, »Vagten ved Kristi grav« (1236)
»Jomfru Maria og Jesusbarnet, omgivet af engle« (1330).
Armenien. Den udslukte vulkan Ararat er kendt fra 1. Mosebog.
Folkeliv i byen Van, som ligger ved saltsøen Van Gölü;
Armenien (Ar'menien): bjergland i indre Forasien; ca. 400.000 km². Delt mellem Tyrkiet, Iran og Sovjetunionen. Består af bjergplateau med vulkaner og hyppige jordskælv. Fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Landbrug med kunstvanding i dalene; på sletterne holdes får og geder. Store mineralforekomster af bl.a. kul, jern, kobber, bly og sølv er grundlaget for en begyndende industri.
• HISTORIE. Armenien kendes fra ca. 800 fødtKr.; ca. 600 indvandrede et indoeuropæisk folk, armenierne. Armenien kristnedes ca. 300, havde en betydelig magtstilling, kom i de følgende årh. i konflikt med sine islamiske naboer, og kom ca. 650 under arabisk herredømme. Omkring 1570 erobrede tyrkerne næsten hele Armenien. Nationale rejsninger i 1800-tallet medførte tyrkisk forfølgelse og deportation. Siden slutningen af 1970erne har armeniske grupper gennem militante aktioner søgt at skabe international opmærksomhed omkring den tyrkiske massakre 1915 hvor ca. 1,5 mio armeniere blev dræbt samt gennem den 1975 grundlagt organisation ASALA rejst krav om oprettelse af et selvstændigt Armenien. Jerevan-området i Ø-Armenien tilsluttede sig 1920 USSR og har siden 1936 udgjort Armeniske SSR.
.............................................................................................................