[ar'to] (1896-1948): fransk forfatter, instruktør og skuespiller; medvirkede i Dreyers film La passion de Jeanne d'Arc (1928). Aktiv surrealist til 1926, hvor han brød med gruppen. Artaud ophæver skellet mellem scene og publikum, og har haft stor betydning for moderne teater.
I bøgerne Le manifeste du théâtre de la cruauté (1932) og Det dobbelte teater (1938; dansk 1967), der fik stor betydning for det absurde teater, fremhæves grumheden som dynamisk. På dansk foreligger desuden Antonin Artaud i udvalg (1973) og Revolutionære budskaber (1936; dansk 1976).
.............................................................................................................