et litografi fra et slag i 19. årh., udført af G. Steiger 1847.
artille'ri (fransk): svært skyts, med dertil hørende betjeningsmandskab. Efter anvendelsesområdet skelnes mellem feltartilleri, luftværnsartilleri og søartilleri, og efter skytsets konstruktion skelnes mellem kanoner, haubitser og tunge morterer. Kanoner, der har langt løb, har stor begyndelseshastighed, flad skud bane og stor skudvidde, medens haubitser og morterer skyder med mindre begyndelseshastighed og derfor mere krum skud bane samt en noget kortere skudvidde. I moderne artilleri spænder våbnenes kaliber fra 13 mm til over 40 cm; våbnene er enten trukne eller selvkørende. Visse våben inden for artilleriet blev under og efter 2. verdenskrig afløst af raketter. Artilleri blev i Europa 1. gang indsat i kamp 1346 i slaget ved Crecy; i Danmark anvendtes det 1. gang omkring år 1400 under dronning Margretes regering.
Artilleri. I 17.-18. årh. blev kanonen især forbedret i taktisk henseende.
en episode fra franskmændenes erobring af øen Grenada 1650;
et billede af slaget ved Charenton (17. årh.), malet af S. Le Conté.
en datidig skildring af prøjsernes bombardement af Paris 1870.
søartilleri, en 105 mm kanon i drejeligt tårn.
et batteri af 105 mm haubitsere, anvendt under Vietnam-krigen.
en kenon med åbent bundstykke.
en feltkanon, anvendt som antitank-våben under 2. verdenskrig.
artille'ri:
1) kanoner, skyts;
2) kampstøtteenhed udstyret med skyts, raketter, målsøgeapparater (fx radar), ildledelsesanlæg m.m.
.............................................................................................................