Arvelighedslove hos bananfluen, Drosophila, se nedenfor
: arvelighedslovenes gyldighed er gennem talrige forsøg og undersøgelser bevist for menneskers, dyrs og planters, i de senere år også for bakteriers og virus' vedkommende. Ved kendskab til cellens finstruktur og genernes placering på kromosomerne har man vundet en dybere forståelse. Kromosomerne findes hos hver art i et ganske bestemt antal, ilegemsceller parvis, i modne kønsceller dog kun enkeltvis. De kromosomer, der hører sammen som par, kaldes homologe; på disse findes pladsen for gener for de samme egenskaber på samme sted på hvert af de to kromosomer. På denne plads sidder det ene af de to gener, man besidder til bestemmelse af udviklingen af den pågældende egenskab. Under kønscelledelingen, reduktionsdelingen, går det ene af de homologe kromosomer til Em celle, det andet til en anden; derfor indeholder kønsceller kun det halve antal kromosomer i forhold til legemets øvrige celler og kun et enkelt sæt gener i stedet for et dobbelt som i legemscellerne. I et kromosom ligger generne ordnet på linje.
Man må således vente, at gener, der er lokaliseret til samme kromosom, ikke ved kønscelledannelsen kan kombineres frit, og sådanne gener kaldes koblede. I de homologe kromosomer ligger generne ordnet i ens rækkefølge. Ved udveksling af kromosomstykker mellem homologe kromosomer under reduktionsdelingen kan de koblede gener skilles, det såkaldte over krydsningsfænomen; dette komplicere r resultatet ved krydsningsforsøg over koblede gener, men spiller kun en rolle, hvis de udvekslede gener ikke er ens, dvs. individet er heterozygot for den pågældende egenskab. Ikke alle kromosomer er homologe. Hos mænd findes et kromosom, X-kromosomet, der ikke har noget homologt kromosom; i stedet findes et andet, langt mindre kromosom, Y -kromosomet, der heller ikke har noget homologt. Hos kvinder findes derimod to X-kromosomer, der således er homologe. Xog Y-kromosomerne kaldes kønskromosomer; de øvrige kromosomer kaldes autosomer. Der findes også egenskaber, hvis gener er lokaliseret til kønskromosomerne, navnlig til X-kromosomerne. Arvegangen for sådanne egenskaber kaldes kønsbunden arv. Eksempler på kønsbunden arv hos mennesket er blødersygdom og rødgrøn-farveblindhed. Ved nedarvning af køns bundne egenskaber er det afgørende for udfaldet, om faderen eller moderen har anlægget, er genbærer. Med enkelte undtagelser gælder det, at køns bundne egenskaber kun kommer til udtryk hos mandlige individer.
Skemaet anskueliggør, hvorledes bestemte arveegenskaber kan være knyttet til hvert af de to køn hos bananfluen, Drosophila, der er meget benyttet i arvelighedsforskningen. En krydsning mellem en hun med hvide øjne (vigende) og en han med røde øjne (dominerende) vil forløbe som vist, når et vigende gen bæres af et X-kromosom. Hunnen af afkommets 1. generation, som er heterozygot, har røde øjne; men hannen af samme generation har hvide øjne, da X-k romosomets gen her er vigende, og y -kromosomets gen ikke har indflydelse på øjenfarven.
Tegningen viser en krydsning mellem en sort og en hvid varietet af andalusier-høns; PI = forældregenerationen. Hybriderne (bastarderne) i 1. krydsningsgeneration, F 1, bliver grå. Arveanlæggene er dog ikke blandet; i de følgende generationer er de fordelt i forholdet 1:2:1.
Her vises skematisk det eksperiment, som ligger til grund for Mendels 2. lov. En ærteplante med glatte (RR), gule (YY) frø krydses med en anden ærteplante, som har rynkede (rr), grønne (yy) frø. Det viser sig, at gul kimfarve hos de modne frø dominerer over grøn kimfarve, og at glatte, rundagtige frø dominerer over rynkede. De to egenskaber nedarves uafhængigt af hinanden og fordeles i F2 i forholdet 9:3:3:1.
Kromosomernes gener er DNAmolekyler; foroven ses strukturen i et sådant, forneden RNA-molekylets opbygning. Molekylerne består af kæder af kemiske forbindelser, nukleotider, som hver er opbygget af kulhydrat, fosforsyre og kvælstofbaser.
.............................................................................................................