: lov af 31. maj 1963, der giver regler for arveforhold. Børn arver lige, og dersom de er døde, da deres børn igen. Er der ingen livsarvinger i ret nedadstigende linje, arve s der i ret opadstigende, dvs. arveladerens forældre, dersom de lever. Lever kun den ene, deles arven mellem denne og ægtefællens livsarvinger. Hvis en enkemand med to sønner mister den ene søn, som er ugift og barnløs, vil halvdelen af afdødes formue da tilfalde faderen, den anden halvdel den afdøde moders livsarvinger, i dette tilfælde altså arveladerens broder. Det følgende led i rækken af livsarvinger er bedsteforældrene. I stedet for en af bedsteforældrene, som er død, træder vedkommendes børn, altså arveladerens farog mor brødre, fastre og mostre; derimod har fætre og kusiner ikke arveret. Er der slet ingen arvinger efter loven og har arveladeren ikke efterladt sig testamente, tilfalder arven staten, idet dog justitsministeren under særlige omstændigheder kan afstå arven til afdødes slægtninge eller til andre, der har stået ham eller hende nær, navnlig når han eller hun ikke har kunnet oprette testamente eller formuen hidrører fra en fælles slægtning. Den længstlevende ægtefælle arver Va af arveladeren s ejendele; er ægteskabet uden livsarvinger, arver ægtefællen alene. Ægtefællers arveret til hinanden bortfalder, dersom de er separeret eller skilt, i hvilket tilfælde en bodeling allerede er gennemført ved ægteskabets opløsning. Halvdelen af den arvelod, som tilkommer ægtefællen og livsarvinger, er tvangsarv og kan ikke af arveladeren testamenteres til andre. Man kan altså under normale omstændigheder, dvs. når arveretten ikke er forbrudt, ikke gøre sine børn eller sin ægtefælle arveløse ved testamente. Derimod kan arveladeren efter visse regler båndlægge arven, så kun dele af den, eventuelt renterne, udbetales til arvtageren. Efterlader arveladeren sig ved sin død børn under 21 år, kan barnet gennem forlodsretten få sikret et efter myndighedernes skøn rimeligt beløb af arven til underhold og uddannelse indtil det fyldte 21. år; denne arv går forud for anden arv. Har ægtefællerne særeje, skal der skiftes ved den enes død; herudover gælder de normale regler for arv til ægtefælle og livsarvinger.
.............................................................................................................