astro'labium (græsk-latin): instrument, bestående af en lodretstillet ring med gradinddeling og en deri placeret, bevægelig ring med sigte indretning; anvendtes allerede i oldtiden til at måle himmellegemernes højde over horisonten.
Astrolabium
af messing, dateret 1600 (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg)
Astronomisk instrument til bestemmelse af himmellegemers højde, klokkeslættet
m.rn.; a er kendt allerede i det antikke Grækenland. Anvendes til navigation
endnu i 1700-tallet Afløst af sekstanten.
Astrolabiet blev opfundet af grækeren Hipparchos ca. 150 'fvt' og videreudviklet af arabiske astronomer. Det kom til Europa omkring 10. årh. og blev som navigationsinstrument forløber for sekstanten.
........................................................................................................................