Herover: I astrologien angiver barnets første skrig fødselsøjeblikket. Nøjagtig tidsberegning er vigtig, som det vises på dette middelalderlige træsnit af astrologer, der fastslår himmellegemernes stilling i dette øjeblik. Hvis tidspunktet for fødslen er ubekendt, bruger astrologen planeternes stilling ved middagstid på fødselsdagen som tilnærmet udgangspunkt Dette vil imidlertid begrænse hans konklusioner.
astrolo'gi (græsk): stjernelære; kunsten ud fra stjernernes stilling at forudsige fremtidige begivenheder og især menneskers skæbne. Bygger på den grundtanke, at alle forandringer i den sublunariske verden har deres modstykke i himmellegemernes bevægelser. Mennesket står specielt under indflydelse af stjernerne; det gælder derfor om at fastslå stjernernes stilling i bestemte øjeblikke i fortiden, især fødselsøjeblikket, eller i fremtiden. De første vidnesbyrd om astrologi har man i kileindskrifter i Assurbanipals bibliotek fra Ninive. Herfra udbredtes astrologien til Indien, Ægypten og de øvrige middelhavslande. For grækerne og romerne var astrologi og astronomi identiske. Under de romerske kejsere havde astrologien sin guldalder; Cæsar valgte Tyren, sin stammoder Venus' hus, som legionstegn. I den senere kejsertid var astrologiens popularitet meget svingende; astrologerne kunne til tider stå i høj gunst, til andre blev de fordrevet fra Italien. Kirkefædrene var voldsomme modstandere af astrologi, mens flere sekter, fx gnostikerne, optog den i deres lære. Også araberne og de jødiske kabbalister var ivrige dyrkere af astrologi. I det kristne Europa vandt den først virkelig indpas i 14. og 15. årh. Hver regent havde sin hofastrolog, og ved flere universiteter, bl.a. i Bologna og Padova, blev der oprettet lærestole i astrologi. Den kendteste astrolog fra denne tid er Nostradamus. Berømte videnskabsmænd som Kepier og Tyge Brahe regnede astrologi for en videnskab. I det 20. årh. har astrologien fået en voldsom opblomstring; mange ugeblade og aviser offentliggør horoskoper, ofte på rent underholdningsplan; der udgives bøger om emnet, og mange mennesker bærer det stjernetegjl, under hvilket de er født, som smykke. Hitler havde sin private astrolog og lod sine handlinger lede af stjernernes forudsigelser. Næppe nogen fagastronom tager i dag astrologi alvorligt.
Astrologi. Et fødselshoroskop (B) er et kort over himlen, som et barn ville se den i fødselsøjeblikket Jorden er valgt som kortets udgangspunkt Dyrekredsens 12 lige store tegn danner et cirkelformet bånd omkring den. Fødselshoroskopets indre del er
ligeledes opdelt i 12 afsnit, der kaldes huse. De repræsenterer forskellige sfærer af livet såsom ægteskab, karriere og helbred. På dette kort er Skytten tegnet i ascendent (ASC), det tegn, der stiger op over horisonten (blå linje) i fødselsøjeblikket Skytten er repræsenteret ved et traditionelt symbol ligesom de øvrige tegn, Solen, Månen og planeterne (D). Bogstaverne MC i Vægten står for Medium Coeli, himlens midte. Planeterne, som er de vigtigste kræfter i det astrologiske system, passerer med forskellig hastighed Dyrekredsens forskellige tegn i et uendeligt kredsløb. De vinkler, som dannes med Jorden ved fødselspunktet, måles i grader (se figurerne). Planeterne står "i aspekt« til hinanden, når de er placeret således på ekliptika, at der fremkommer bestemte vinkelafstande imellem dem (grønne, røde og orange linjer). Forholdet mellem dem afslører karakteristiske sider af individets personlighed. En overvægt af planeter i bestemte tegn er betydningsfuld, da hvert tegn repræsenterer en af tre mulige egenskaber (A). Foretagsomhed kendetegner således Vædderen, Krebsen, Vægten og Stenbukken (l). Tyren, Løven, Skorpionen og Vandbæreren er fixe eller faste (2). Tvillingerne, Jomfruen, Skytten og Fiskene er bevægelige (3). Tegnene tildeles også et af de fire elementer (C). Vædderen, Løven og Skytten svarer til ild (4). Tyren, Jomfruen og Stenbukken til jord (5). Tvillingerne, Vægten og Vandbæreren til luft (6) og Krebsen, Skorpionen og Fiskene til vand (l). Tegn med elementerne ild og luft er maskuline eller positive; dem med jord og vand er feminine eller negative.
Tegnenes herredømme skyldes, at solsystemets planeter sædvanemæssigt har haft særlig forbindelse til bestemte tegn i Oyrekredsen. Solen og Månen benetskede hver et tegn, mens Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn beherskede to. Dette var tilfældet indtil de »moderne planeter« blev opdaget (Uranus 1181, Neptun 1846 og Pluto 1930). Astrologer studerede mange tusinde fødselshoroskoper for at finde virkningen af dette. Efterhånden lod man de nye planeter herske sammen med de gamle. Uranus deler nu herredømmet over Vandbæreren med Saturn, Neptun herredømmet over Fiskene med Jupiter, og Pluto behersker Skorpionen sammen med Mars. Moderne astrologer anser Uranus' virkning på Vandbæreren for stærkere end Saturns, og Neptuns virkning på Fiskene for stærkere end Jupiters. Plutos indflydelse er stadig omstridt.
1. hus: personlighed, helbred, temperament
2. hus: besiddelser, timeligt velfærd, indkomst
3. hus· familiebånd, uddannelse, kommunikation, tale
4. hus: hjem, familiære forpligtelser, livets begyndelse og afslutning
5. hus: skaberkraft, kærlighedsforbindelser, børn
6. hus:·fysisk velvære, forholdet til underordnede, arbejde, hobbies
7. hus: følelsesliv, forretninqsforbindelser, ægteskab
8. hus: arvede penge, livskraft-elementer, forsikring
9. hus: højere uddannelse, lange rejser, sprog
10. hus: karriere, social status, personligt image
11. hus:·selskabsliv, venner, intellektuelle fornøjelser
12. hus: tjenester man yder andre, eskapisme, det ubevidste
De tolv huse optager den indre cirkel i et horoskop. De står i forbindelse med dagligdagens aktiviteter, hvoraf nogle er anført under horoskopet herover. Når planeter og tegn står i et bestemt hus, vil deres indflydelse rette sig mod det område, som er knyttet til huset. At et hus er tomt for planeter betyder ikke, at dets livsområde er uden betydning. Astrologen vil da betragte det tegn, i hvilket husets spids eller begyndelsespunkt falder. Hvert hus har en partner på den modsatte side af horoskopet. det første er forbundet med det syvende, det andet med det ottende osv. Astrologerne mener, at husene viser en forbindelse mellem Dyrekredsens tegn og jordaksens drejning. Husenes symbolske karakter blev fastlagt af oldtidens grækere.
Ptolemaios (A) (2. årh.). oldtidens sidste store astronom, der kortlagde 300 nye stjerner, var hovedsagelig astrolog.
Paracelsus (B) (1493-1541). en pioner inden for medicinsk kemi, interesserede sig for det indbyrdes forhold mellem mennesket og planeterne.
Louis de Wohl (C) (1903-61) blev af briterne ansat til at forudsige hvad astrologerne ville råde Hitler til.
Herover: Astrologisk medicin var indtil 18. årh. en vigtig del af den almindelige lægekunst. Legemets forskellige dele blev betragtet som værende behersket af forskellige tegn og planeter, som også var knyttet til bestemte sygdomme. I nyere tid har astrologer understreget forbindelser mellem tegnene og kirtel- og nervesystemerne. Forbindelsen har ofte form af polaritet; fx kan en Vædder blive angrebet af sygdomme, der har tilbøjelighed til at angribe de dele af legemet, der beherskes af det modsatte tegn, Vægten. Derfor inddeler den astrologiske anatomi kroppen i overensstemmelse med de herskende tegn og deres modsætninger.
Astrologi: himlens sfære. Jorden ses i midten af en afdækket sfære, omkredset af Solens ekliptiske eller tilsyneladende vandring. Dyrekredsens bånd er rent symbolsk i astrologien.
Johannes
Keplers horoskop for Wallenstein, 1608.
astrolo'gi:
stjernetydning; læren om at man på grundlag af himmellegemernes indbyrdes
stilling, konstellationer, og i forhold til et bestemt punkt på Jorden på et
givet tidspunkt kan stille et horoskop, forudsige fremtiden. Astrologi kendes
fra Babylon hvor man anså Sol, Måne og planeterne for guder. Brugt i alle de
klassiske kulturer og i middelalderen. Dyrkes stadig som okkult lære.
........................................................................................................................