atle'tik (græsk): idrætsøvelser i løb (sprint, udholdenhedsløb), forhindringsløb (hækkeløb, stafetløb, terrænløb), spring (højde-, længde-, stang- og trespring) og kast (diskoskast, hammerkast, kuglestød, spyd- og vægtkast). Omfattede oprindelig også idræt, som ikke hørte under gymnastik, fx brydning og boksning. Olympiadernes fornemste disciplin.
Tegningen øverst viser et atletikstadion. Løb: 1. 110 m hækkeløb. 2. 100 m. 3. 400, 800 og 1000 m samt stafetløb 4x100 og 4x400 m. 4. 200, 3000 og 5000 m. 5. mål. Spring: 6. Højdespring. 7. Længde- og stangspring. 8. Trespring. Kast: 9. Hammerkast. 10. Diskoskast. 11. Kuglestød. 12. Spydkast. 13. Tidtagere. 14. Dommere. 15. Bane til opvarmning. 16. Tunnel. 17. Omklædningsrum.
Her ses et skift i et 4x400 m stafetløb.
Her passeres en kurve i et langdistanceløb.
Vandgraven er en vanskelig forhindring.
Atletens bevægelser i kuglestød.
Kuglestød skal foregå fra skulderen og med en arm.
Atletens bevægelser i diskoskast.
Diskoskast udføres med en hånd og en hurtig drejning af kroppen.
De vigtigste faser i et spydkast.
Spydkast udføres over skulderen eller overarmen fra en tilløbsbane.
En stangspringer under opspringet. Teknikken i dette illustreres på tegningen
Her ses, hvorledes overliggeren passeres, idet stangen slippes.
En hammerkaster bruger almindeligvis tre omdrejninger under kastet.
Hammeren holdes langt ud fra kroppen; derved øges udgangsfarten og kastets længde.
Tegningen illustrerer fire faser i starten på et løb. Afsættet sker med begge fødder, og kroppens tyngdepunkt ligger foran dem.
Fotografiet viser starten på et 100 m løb.
I hækkeløb passeres hækkene med et forlænget løbeskridt, idet kroppen bøjes fremover.
I 110 m hækkeløb er teknikken nok vigtig, men hurtigheden er afgørende. Hækkene er bukke af metal med et tværstykke af træ foroven. Hver løber skal holde sin bane.
Højdespring har flere forskellige stilarter. En ny er flop-springet, hvis teknik illustreres på tegningen.
Her ses den italienske guldvinder ved OL 1980, Sara Simeoni, i et flop-spring.
Flop-springet foregår med ryggen mod overliggeren. Det blev indført af guldvinderen Dick Fosbury ved OL 1968.
Væltespringets teknik. Idet springbenet sættes i jorden, hældes kroppen lidt bagover. Derpå følger en fjedrende bevægelse med armene og det frie ben, hvorefter højdespringeren vælter over overliggeren med spredte ben.
En højdespringer passerer overliggeren i et væltespring.
De vigtigste faser i et længdespring.
Springeren strækker benene langt frem i flugten for at opnå et godt resultat ….
….ved landingen.
Se også: atlet.
.............................................................................................................