(græsk): samling af luftarter, som sandsynligvis omgiver de fleste himmellegemer. Ved 1 atmosfære forstås et tryk på 1,03323 kg pr. cm², svarende til det tryk på hver cm', som en luftsøjle på 45°s geografisk bredde ved havoverfladen udøver ved en barometerstand på 760 mm og 0°C. I teknikken tales om over- og undertryk i forhold til trykket på 1 atmosfære, og denne beregnes som det tryk, en 10 m's vandsøjle øver på 1 cm². Over- og undertryk måles med henholdsvis manometer og vakuummeter. Jordens atmosfære er en luftblanding, som i det væsentlige består af kvælstof og ilt. Sammensætningen af den tørre luft er næsten ens indtil 100 km's højde, men lufttrykket aftager; det er ved jordoverfladen 1013 millibar, i 100 km's højde 10-11 millibar. Ballon-, raket- og satellitopsendelser bringer værdifulde oplysninger om de fysiske forhold i atmosfæren. Under 50 km's højde er 98% af hele luftmassen samlet. Temperaturen når i 75 km's højde sin laveste værdi (-54°C), stiger i større højder stærkt og er i 1000 km's højde ca. 700°C. For vejrudviklingen er troposfæren, indtil ca. 12 km's højde, vigtig.
Over denne til ca. 32 km's højde ligger stratosfæren, hvor interkontinental luftfart foregår. Til 75 km's højde findes mesosfæren og til 400 km's højde ionosfæren, hvor polarlysene optræder; den tjener som tilbagekastningsspejl for radiobølger.
Atmosfæren. Lufttrykket er i havets niveau ca. 1000 millibar (fork. mb). Den ydre atmosfære (over 400 km) kaldes exosfæren. Under den ned til godt 100 km's højde ligger termosfæren, og så følger mesosfæren (tiltagende temperatur nedefter), stratosfæren (aftagende temperatur nedefter) samt under 10-15 km troposfæren, i hvilken de almindelige vejrtyper forekommer. Stratosfæren indeholder en del ozon (3-atomig ilt), som ved at absorbere ultraviolet stråling fra Solen tjener til beskyttelse af Jordens dyreog planteliv mod denne stråling. Endvidere findes i højder fra 60 til 400 km nogle ioniserede og derfor elektrisk ledende lag benævnt 0-, E-, F1- og F2-lagene, under et også kaldt ionosfæren. Kortbølgede radiosignaler - specielt UHF- og VLF-bølger - kan gå herigennem, mens mellem- og især langbølger tilbagekastes. I højder over ca. 100 km optræder nord- og sydlys.
.............................................................................................................