: bombe, hvis ødelæggelsesevne skyldes atom(kerne}energi. Som sprængstof anvendes uranisotopen 235uran, der har et energiindhold på ca. 20 mill. kWh pr. kg, som frigøres ved kernespaltning (fission) og bliver til varme m.m., idet der opstår temperaturer på ca. 20 mill.vC og tryk på flere mil!. atmosfærer, samt en energirig, dræbende eller på stor afstand dog skadelig neutron- og gammastråling. Store mængder radioaktive spaltningsprodukter spredes i lufthavet. Den eksplosive kædereaktion sætter først ind, når uranmængden overskrider en vis værdi, den såkaldt kritiske størrelse (ca. 10 kg); atombomben bringes derfor til eksplosion ved, at mindre stykker hurtigt bringes sammen. Med den første atombombe med 235uran dræbtes den 6. august 1945 78.000 mennesker i Hiroshima og såredes 37.000, af hvilke mange senere døde af følgevirkninger; med en plutoniumbombe, der kastedes over Nagasaki 9. august 1945, dræbtes adskilligt flere. Som masseødelæggelsesvåben er atombomben dog blevet langt overgået af brintbomben, der kan være flere tusinde gange stærkere. Teoretisk synes endnu farligere våben at kunne konstruer es ved, at brintbomben omgives med en koboltskal, hvorved der skulle være mulighed for med en enkelt bombe at gøre store dele af Jorden ubeboelige. Atomvåbnene har undergået en hastig udvikling, og det har været vanskeligt at angive beskyttelsesforanstaltninger mod dem. Jernbetonbygninger og især kældere, bunkers o.lign. yder beskyttelse mod trykbølgen, hvis de ligger i nogen afstand fra nedslagsstedet, og kraftige jernbetonbunkers med jord over yder beskyttelse mod både stråling og trykbølge. Man må imidlertid have strålingsbeskyttede forsyninger af konserves, vand og eventuelt luft og elektricitet til flere dage, idet den radioaktive stråling virker forgiftende og umuliggør ophold på de strålingsramte steder i nogen tid. Selve hovedstrålingen varer kun ganske få minutter.
En af de vigtigste fredelige anvendelser af de umådelige energimængder, som er bundet i atomerne, er elektricitetsproduktion. Her ses kernen i en kernereaktor.
»Savannah«, det første handelsskib, som blev drevet med energi, udviklet i en atomkernereaktor. Anvendelse til fremdrift af skibe er i dag begrænset til særlige militære fartøjer og enkelte isbrydere. For almindelige handelsskibe har kernekraften endnu ikke vist sig at være økonomisk.
Den berygtede paddehattesky, der opstår ved sprængningen af en atombombe, er siden angrebene på de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i august 1945 blevet symbol på atomkraften i den totale krigs tjeneste.
Atomreaktoranlæg og -kraftværk på Tremileøen i Pennsylvania, USA. Reaktoruheldet i 1979 var et af de alvorligste indtil da og blev stærkt omtalt i massemedierne verden over.
.............................................................................................................