'Attila: hunner konge 433-53, hvis rige strakte sig fra Sortehavet til Rhinen med tyngdepunkt i Ungarn. Truede først Ø-Rom, derefter V-Rom; slået på De catalauniske Marker 451 af den romerske feltherre Aetius. Hærgede N-Italien 452, men standsede sine plyndringer, måske på pavens foranledning. »Guds svøbe«, som Attila kaldtes, blev myrdet under mystiske omstændigheder, idet han blev fundet død morgenen efter sit bryllup med burgunderinden Ildico, som efter visse historikeres opfattelse på denne måde hævnede de ulykker, han havde bragt over hendes folk. Riget faldt sammen under sønnen Ellak.
.............................................................................................................