(latin): AV-metoder; pædagogisk teknik, der anvender samtidige sanseindtryk gennem øjne og ører til at effektivisere undervisningen i vanskeligt tilgængeligt stof.
Auditive hjælpemidler som radio, grammofon og båndoptager har længe været i brug, ligeledes visuelle hjælpemidler som lysbilleder, grafiske fremstillinger, modeller og film. En kombination af de to former har vist sig at være hensigtsmæssig. Hyppigst anvendt er tonefilm, der kan vise planter og dyr i naturlige omgivelser, langsomme processer, fx en celledeling, i øget tempo, og meget hurtige processer som insekters vingebevægelser osv. i nedsat tempo.
.............................................................................................................