Kejser Augustus som ypperstepræst, pontifex maximus; samtidig statue.
(63 'fvt'14 e.Kr.): første romerske kejser, om end uden titlen. Adopteret af Cæsar år 44 under navnet Cæsar Octavianus; fik 27 æresnavnet Augustus (den ærefrygtindgydende) af senatet. Efter mordet på Cæsar besejrede han sammen med senatspartiet Antonius for sammen med ham og Lepidus at danne triumvirat år 43 mod senatet; han blev valgt til konsul. Målbevidst fjernede han langsomt alle medbejlere, sidst Antonius i slaget ved Aktion 31, og blev eneherre. Som Augustus blev han imperator, hærens øverstkommanderende og styrer af alle grænseprovinser, hvis afgifter tilfaldt ham. Efter nedlæggelsen af konsulværdigheden blev han som tribun folkesuverænitetens indehaver. Sikrede grænserne ved erobringer: Dalmatien, Ægypten, N-Spanien og grænseegnene mod Donau, der sammen med Rhinen dannede nordgrænsen efter Varus' nederlag år 9 e.Kr. Viste stor omhu for provinsstyrelsen og for Rom, der udsmykkedes med pragtbygninger. Månedsnavnet august er indført til ære for ham.
Ara Pacis, Fredens Alter, i Rom, rejst år 9 af Augustus og viet til Pax, fredens gudinde; et hovedværk i augustæisk kunst.
Romersk denar med Augustus' portræt; på bagsiden den lyrespillende Apollo.
Resterne af Augustus' mausolæum i Rom.
.............................................................................................................