Elektronisk central i et levnedsmiddel-industrianlæg.
(græsk): styring og kontrol af maskiner med maskiner, især den maskinelle overvågen af produktionsprocesser. I samlebåndsfabrikation sættes en række arbejdsmaskiner, eventuelt automater, efter hinanden, og produktets transport mellem arbejdsmaskinerne sker på ruller eller transportbånd. Heraf er udviklet de såkaldte transferlinjer, hvor transport-, opog nedspænding og afsendelse til næste maskine foregår automatisk. Hvor alle operationer, også den stadige kontrol, udføres af maskiner uden indgriben, foreligger automation. Denne er kun økonomisk hensigtsmæssig ved massefabrikation, da investeringerne er meget store. Ved automation benyttes ofte elektroniske styreorganer, samlet i en central, hvorfra operationsrækkefølgen bestemmes alt efter maskinernes forbrug, eller der skiftes til anden type, således at man stadig har høj udnyttelse af de dyre maskiner. Automation er ikke begrænset til masseproduktion af småprodukter; med elektronisk styring kan fx motorer og bilchassis'er fremstilles uden betjening; personalets opgave er kun at overvåge og reparere fejl i anlægget. I Europa er indførelsen foregået væsentlig langsommere end i USA, hvor også værktøjsmaskinernes udvikling og produktion af udskiftelige, målrigtige dele er fremtvunget af mangel på faglært arbejdskraft. Ikke alle produktioner egner sig for automation; men denne er dog ikke begrænset til storfabrikker. på grund af af kapitalbehovet foregår indførelsen" i almindelighed langsomt og trinvis. Den kan skabe problemer på arbejdsmarkedet, men medfører samtidig billigere varer og nedsat arbejdstid.
Robot-svejsning af FlAT 131.
»Robot-carrier« anvendt af FIATs samlebånd.
Værktøjsmaskine med numerisk styring.
Olivettis robot Sigma.
Værktøjs-robot. En computer vælger et stykke værktøj, som bringes på plads i løbet af få sekunder.
.............................................................................................................