(1764-1826): dansk forfatter. Udgav 1785 Komiske fortællinger, en samling lette, episke digte i Wessels stil, og blev populær hos den tyskfødte adel. Oversatte 1789 Holbergs Niels Klim fra latin; samme år ydede hertugen af Augustenborg ham støtte til en rejse til Tyskland, Schweiz og Frankrig. Inspireret af Sternes lette, følsomme stil skildrede han i Labyrinten (1792-93), et hovedværk i dansk prosa, rejsens første del. Førte derefter en omskiftelig tilværelse; var en kort tid i direktionen for Det kgl. Teater, mistede sin schweiziskfødte hustru, giftede sig med en fransk dame og slog sig ned i Paris, hvor han skrev en del digte på tysk.
Under et ophold i København traf han 1806 Oehlenschlägers søster, Sophie Ørsted, der hjalp ham til en forståelse af romantikken. Han skrev episke digte i sin gamle maner, men anslog også nye toner, bl.a. i det dialogiske digt Gengangeren og han selv (1807) og i rim brevet Noureddin til Aladdin, hvor han forsøgte en tilnærmelse til Oehlenschlager og romantikerne. I det smukke digt Agnete fra Holmegård anes en betagelse af Sophie Ørsted, som kom klarere frem i Lilia-digtene i samlingen Heideblumen (1808).
Skuffet over at være blevet afvist af de yngre danske digtere og træt af private sorger rejste han igen bort og blev en kort periode professor i Kiel. 1813-20 var han især optaget af en litterær fejde med Oehlenschläger og hans tilhængere (Tylvten). Døde i Hamburg.
.............................................................................................................