Logo

Bagmand

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

: person, der står »bag ved" noget, fx en forbrydelse; skjult hovedmand til eller anstifter af en lovovertrædelse. Økonomisk bagmandsvirksomhed kaldes en økonomisk skadelig virksomhed, hvorved komplicerede underslæbs-, bedrageri- og mandatsvigsforhold og andre samfundsmæssigt uacceptable transaktioner finansieres eller støttes af personer, der ikke tager direkte del i dem. 1973 afgav daværende statsadvokat Hervert Grell til Justitsministeriet den såkaldte Bagmandsrapport, der dannede grundlag for en omfattende debat om bekæmpelsen af økonomisk bagmandsvirksomhed, og ved lov af 12. juni 1975 blev der gennemført en ændret udformning af bestemmelserne i borgerlig straffelov og i aftaleloven om åger, udnyttelse m.m. og indført nye bestemmelser, der tilsigter at ramme skadelig økonomisk virksomhed. Herefter straffes med bøde, hæfte eller fængsel den, som, uden at betingelserne for at anvende bedrageriparagraffen foreligger, på retsstridig måde forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og derved påfører ham et betydeligt formuetab. Det gælder også den, som, uden at der foreligger åger, ved indgåelse af en aftale på utilbørlig måde benytter sig af modpartens økonomiske vanskeligheder eller i øvrigt af dennes underlegne stilling. På samme måde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt drager utilbørlig fordel af en andens handling af den nævnte beskaffenhed. I 1973 blev der oprettet en statsadvokatur for særlig økonomisk kriminalitet med Hervert Grell som leder, afløst december 1978 af født Meilby, og under Rigspolitichefen er oprettet en afdeling for særlig økonomisk kriminalitet, »bagmandspolitiet«.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 904 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her