Interiør fra afgangshallen i Københavns hovedbanegård, opført 1904-11 af H. Wenck. Banegårdens spor og perroner ligger i et lavere niveau end hallerne, hvilket er ualmindeligt.
: jernbanestation; kan være person-, gods-, opstillings-, ranger-, sæk-, rebroussement-, gennemgangs-, forgrenings- eller ø-banegård. Ved sæk banegårde ender hovedsporene blindt, og der fordres ved større anlæg et vidt forgrenet spornet, af hensyn til de mange ranger bevægelser. Gennemgangsbanegården er den simpleste og hyppigst forekommende, mens forgreningsbanegården og ø-banegårdene, hvor to eller flere linjer løber sammen og udflettes igen, kan være meget store og komplicerede; for at undgå krydsning i niveau indgår viadukter i sådanne anlæg. De enkelte sporafsnit er forbundet ved sporskifter, og man taler om hovedspor til ind-, gennem- og udkørsel; overhalingsspor til henstillen af langsomme tog ved gennemkørsel af hurtigere; sidespor som opstillingsog depotspor; udtræks- og læssespor m.m. På særlige opstillingsspor samles persontogene og på andre postvogne, som visse steder har en særlig banegård.
Godsbanegårde, der på store banegårde er adskilt fra personbanegården, tjener til af- og pålæsning af gods og har til- og frakørselsspor, læssespor og -ramper, pakhuse, læsseveje, kvægramper, kraner m.m.
På rangerbanegårde skubbes togstammer eller enkeltvogne over et rangerbjerg og skilles og sammenstilles til nye togstammer; sådanne banegårde er sammenbygget eller tæt forbundet med godsbanegården undtagen på rene forgreningsstationer. Remiser, drejeskiver, kul- og olieanlæg og værksteder hører også under banegårde.
.............................................................................................................