[bɑ.'beidəs]: østligste ø i Windward Islands, Små Antiller, Vestindien. Øen er opbygget af koralkalk, der i jævne terrasser hæver sig til det højeste punkt, Mt. Hillaby, 336 m.
Statsform: Parlamentarisk monarki
Areal: 431 km2
Indbyggertal: ca. 260.000
Befolkningstæthed: 603 pr. km2
Hovedstad: Bridgetown (ca. 9000 indb. med forstæder ca. 100.000)
Sprog: Engelsk
Religion: Anglikanere (70%) og andre kristne trossamfund
Mønt: 1 Barbados dollar = 100 cents
Klimaet er tropisk, og gennemsnitstemperaturen for hele året ligger omkring 27°C. Største nedbør falder i regntiden juni-november; den årlige nedbør er 100-200 cm. 90% af befolkningen er farvede. Øen opdyrkes intensivt, og sukkerrør er hovedafgrøde; over halvdelen af øen er tilplantet med sukkerrør. Blev sammen med de øvrige caraibiske øer opdaget af portugiserne ca. 1536; 1627 kom englænderne til øen, der forblev britisk koloni, med begrænset indre selvstyre fra 1954. 1958 medlem af Vestindiske Føderation; 1961 indførtes fuldt indre selvstyre; 1966 selvstændig stat inden for Commonwealth; samme år medlem af FN. Folkeforsamlingen består af et senat med 21 medlemmer, valgt af generalguvernøren. og Repræsentanternes Hus med 24 folkevalgte repræsentanter. Statsoverhoved er den britiske monark, der vælger generalguvernøren.
Et hjørne af hovedstaden Bridgetowns havn
.............................................................................................................