Puerta de la Paz, en kunstig havn i forstaden La Barceloneta, blev anlagt 1752. Den 60 m høje Columbussøjle på Plaza de la paz er byens vartegn.
: vigtigste handels-, industri- og havneby i Spanien; hovedstad i Cataluña; 1,8 mill. indb. Moderne, arkitektonisk smukt opbygget storby på en smal, frugtbar kystslette, omgivet af bjerge. Industri: skibsværft, bomuld, silke, jern, våben, glas, fajance.
Gotisk domkirke (13.-15. årh.) med rig udsmykning; universitet, store klostre, biblioteker, arkiver og museer, især det catalanske museum i Nationalpalæet; Spaniens største operahus.
Byen har ofte været arnested for separatistiske og anarkistiske bevægelser. Under Spanske Borgerkrig 1936-39 støttede den regeringspartiet, som 1937 flyttede hertil fra Valencia; erobret af Franco januar 1939. Oprindelig anlagt fra Karthago; romersk koloni fra Augustus, erobret af vestgoterne 415, araberne 713 og frankerne 801. Fra 11. årh. residens for greverne af Barcelona, der 1137 arvede Aragonien. Flere gange under Frankrig, sidst 1809-14. Centrum for den catalanske selvstyrebevægelse og for en anarkistisk-syndikalistisk arbejderbevægelse.
Plaza de Cataluña er et trafikknudepunkt; her ender byens kendte promenade, Ramblaen.
.............................................................................................................