: vesirslægt hos de første Abbaside-kaliffer (8. årh.); stammede fra en iransk barmak (buddhistpræst), hvis sønner gik over til islam. Khalid ibn Barmak (død 781) deltog i Abbasidernes oprør 747 og fik efter deres magtovertagelse 750 høje civile og militære poster. Det samme fik hans søn Jahja (død 805), der tillige blev hofmester for den unge prins Harun (al-Rashid) og hjalp denne til magten 786. I de første 17 år af Bagdad-kalifatets glansperiode blev regeringen ledet af Jahja og hans sønner al-Fadl (død 808) og Djafar (767-803); velkendt som kaliffens uadskillelige følgesvend i Tusind og en nat. 803 lod Harun pludselig Djafar henrette; Jahja og al-Fadl blev kastet i fængsel, hvor de siden døde; deres slægt og venner blev udryddet.
.............................................................................................................