barysfæren (græsk): Jordens indre; udgør 99 % af jordkloden; består overvejende af jern. Uden om barysfæren ligger pyrosfæren og litosfæren.
Jordens indre. Jordskorpen varierer i tykkelse fra 20 km til 5 km under havbunden. Sammen med den yderste kappe danner den lithosfæren [1], det faste lag, der ligger uden på den plastiske asthenosfære [2], som den kan flyde på. Den ydre kappe [3] når ned til 700 km, hvor den møder den indre kappe [4]. Denne består af peridotit, som har smeltepunkt nær asthenosfærens. Dette er i det mindste forklaringen på, at seismiske bølger hæmmes i disse dybder, og det passer godt med pladeforskydnlngsteorien. Den stigende tæthed I den Indre kappe skyldes formentlig det øgede tryk og sammenpresningen af atomerne, uden at der dog sker nogen ændring af den kemiske sammensætning. Kappen er adskilt fra den ydre kerne [6] af endnu en seismisk diskontinuitet, Gutenberg-diskontinuiteten [5].
P-bølgehastigheden falder fra 14 km til 8 km pr. sekund, og S-bølger fortsætter ikke inden for den ydre kerne. Disse iagttagelser antyder, at den ydre kerne er flydende. Tætheden springer fra 5,5 g/cm3 i den indre kappe til 10 g/cm3 i den ydre kerne, hvor den tiltager indefter til 12-13 g/cm3. Skønt kernen kun udgør 16% af Jordens volumen, repræsenterer den 32% af dens vægt. Kernen menes at bestå af jern og nikkel, en hypotese, der bl.a, stemmer overens med de jern-nikkel-meteoritter, som anses for at være rester af en anden planet. P-bølger viser endnu en diskontinuitet [7] og tiltager i hastighed I Jordens midte eller indre kerne [8], som er massiv.
.............................................................................................................