Baskisk folkedans i det sydvestlige hjørne af Frankrig. Musikanten i baggrunden bærer baskerhue.
: folk ved Biscaya-bugten N og S for Pyrenæerne; godt 100.000 i Frankrig, 750.000 i Spanien; kalder sig selv euskaldunak. Oprindelse ukendt; nævnt i romertiden som vascones. Har med stærk selvstændighedstrang og respekt for traditioner, herunder katolicismen, værget sig mod de mange fremmedherredømmer i N -Spanien; den delvise udvandring til Gasgogne (= Baskerland) i S-Frankrig i 6. årh. skyldtes vestgotisk pres; 778 fældede baskerne Roland i Roncesvalles. Fra 905 havde baskerne eget kongerige, Navarra; men i senmiddelalderen kom de sydlige baskere under spansk, de nordlige under fransk overhøjhed; dog bevarede de begge steder selvstyre og omfattende særrettigheder, der blev afskaffet i Frankrig under revolutionen, i Spanien under 19. årh.s borgerkrige, hvor baskerne støttede carlisterne. 1936 fik de spanske baskere atter selvstyre, hvorfor de med undtagelse af Navarras ultrakatolske carl ister kæmpede for regeringen mod Franco. Efter Guernicas bombardement blev Baskerlandet 1937 erobret og undertrykt af Franco, hvorfor mange baskere udvandrede. Andre fortsatte passiv eller aktiv modstand; fra slutningen af 1960erne førte ETA en heftig guerilla. Efter Francos død og Spaniens demokratisering fik baskerne på ny løfte om selvstyre 1978, og en folkeafstemning oktober 1979 gav stort flertal; men der er udbredt misfornøjelse med vilkårene, om end kun få støtter ETAs fortsatte terrorisme.
.............................................................................................................