Kort over Bastillen, gengivet i et stik fra 18. årh.
[ba'sti.j] (fransk): fæstning med tårne; senere egennavn for en fæstning med fire tårne i Paris, bygget ca. 1380, kongemagtens skanse over for pariserne; efter 1700 statsfængsel for kongens fjender, der sad her uden lov og dom. Blev symbol på den enevældige konges vilkårlighed og som sådant stormet af pariserne 14. juli 1789 og nedrevet samme år. Datoen er siden blevet fejret som national fransk festdag, Bastilledagen.
Bastillens indtagelse 14. juli 1789; den forhadte bygning blev stormet og sat i brand af pariserne.
.............................................................................................................