[boar'næ]: fransk adelsslægt, kendt gennem Josephine Beauharnais (1763-1814), enke efter general Alexandre Beauharnais, chef for Rhin-armeen og henrettet efter tabet af Mainz. Ægtede 1796 Napoleon Bonaparte, der dermed optoges i det gode selskab.
Kronedes til kejserinde af Napoleon 1804, men blev 1809 forskudt. Hendes søn af 1. ægteskab, Eugene Beauharnais (1781-1824), var vicekonge af Italien 1805-14, siden hertug af Leuchtenberg.
Datteren Hortense (1783-1837) ægtede Louis Bonaparte og blev moder til Napoleon 3.
Franançois Beauharnais (1756-1846), broder til Alexandre Beauharnais, forsvarede adelen i Nationalforsamlingen; landflygtig 1792-1804, Napoleons gesandt i Firenze og Madrid 1805-07.
.............................................................................................................