Samuel Becketts absurde dramaer er blevet opført på teatre verden over. Her ses en karakteristisk situation fra hovedværket "Glade dage« med Madeleine Renaud som fortælleren Winnie, der sidder begravet til halsen i en jordhøj.
['bäkit] (født 1906): irsk-fransk forfatter; siden 1937 fast bosat i Frankrig. Debut 1930 med et langt digt om Descartes, Whoroscope, efterfulgt af digtsamlingen Echo's Bones (1935). Becketts forfatterskab fremhæver ved symboler og absurde handlingsforløb tilværelsens tomhed; denne livsopfattelse dominerer bl.a, hans tidlige prosaværker, novellerne More Pricks Than Kicks (1934) og "romanen" Murphy (1938, dansk 1966) samt de sent publicerede "romaner" Watt (1953; dansk 1978), trilogien Molloy (1951, dansk 1961), Malone dør (1951; dansk 1963) og Den unævnelige (1953; dansk 1964), Noveller og tekster for intet (1955; dansk 1968), Hvordan det er (1961; dansk 1965) og Selskab (1980; dansk 1981) m.fl, Hans livssyn træder særlig kraftigt frem i hans mesterlige, tragikomiske absurde dramatik, bl.a. det verdensberømte skuespil Vi venter på Godot (1953; dansk 1957; Århus Teater 1956; Tv-teatret 1962), Slutspil (1957; dansk 1959; Det kgl. Teater 1959; Tv-teatret 1969), Stumspil (1957; på dansk 1959 under titlen Scene uden ord; Det kgl. Teater og Tv-teatret 1959), Glade dage (1961; dansk 1962; Fiolteatret 1962; Tv-teatret 1964), Spil (1963; dansk 1963; Århus Teater samme år; Tv-teatret 1974), Krapps sidste bånd (1958; dansk 1961, Tv-teatret 1963; Comediehuset 1970) og monologen Ikke jeg (1972; Comediehuset 1973). Tv-teatret opførte 1966 Ikke osse, Joe? og 1967 Slutningen er en begyndelse. Endvidere fremhæves hørespillene Hvo som falder (1957; Radioteatret 1958; dansk 1963) samt Embers (1959; Radioteatret 1960). Essayet Proust (1931) udkom på dansk 1965. Tildelt Nobel-prisen 1969.
Her ses en karakteristisk situation fra hovedværket "Vi venter på Godot«
.............................................................................................................