et Beethovenportræt af Karl Stieler (1819)
['be.tho.fən] (1770-1827): tysk komponist. Stammede fra en indvandret nederlandsk musikerslægt; ansat ved hofoperaen og som hoforganist i fødebyen Bonn, til han 1792 slog sig ned i Wien, hvor han uden at binde sig til noget embede blev musiklivets centrale skikkelse. En ørelidelse, skildret i det gribende Heiligenstadter Testament (1802), gjorde ham efterhånden døv. Beethovens hovedværker er 9 symfonier, 11 ouverturer, 1 violinkoncert, 5 klaverkoncerter, tripelkoncert for klaver, violin og cello, musik til Goethes skuespil Egmont, 32 klaversonater, 10 violin sonater, klaver-, kammer-, orkester- og kormusik, sange, messen Missa solemnis (1818-24) og operaen Fidelio (oprindelig Leonore 1805). I sin udvidelse af sonateformen fuldendte han wienerklassicismen og fører frem til romantikken. Betegnende er hans arbejde med sonatens temaer, der allerede i 1. sats bliver stillet modsætningsvis op mod hinanden. Variationsformen dominerer i sonateudformningen og bliver ofte selvstændig sats. I symfonien erstattes den klassiske menuet med den mere spændstige scherzo. Beethovens berømte sidste strygekvartetter og klaversonater foregriber med deres koncentrerede stofmængde det 20. årh.s musik. Samtidens bevægede ideologier præger flere af hans værker: Fidelio, 3. symfoni Eroica, der oprindelig var tilegnet Napoleon, og 9. symfoni med slutsatsens solistkvartet og kor over SchilIers Ode an die Freude.
Beethoven ved arbejdet.
Beethoven giver koncert hos grev Rasumowsky, hvem han tilegnede tre strygekvartetter, opus 59.
Komponistens hus i Heiligenstadt, en forstad til Wien, hvor han skrev sit berømte testamente 1802.
Mange wienere deltog i Beethovens ligfærd 1827.
Komponistens autograf.
.............................................................................................................