: sammensmeltning af et æg med en hanlig sædcelle, hvorved en kim skabes. Finder, alt efter organismernes art, sted enten med eller uden forudgående parring af forældreindividerne. Hos mange havdyr (muslinger, orme, pighude, fisk) findes ikke særlige parringsredskaber, og befrugtningen sker frit i vandet, for mange dyrs vedkommende ved, at de gyder kønsprodukterne samtidig. Hos padder går der forud for befrugtningen en enkel parringsakt, idet hannerne opsøger og omklamrer hunnerne og befrugter æggene i det øjeblik, de afgives. En parring ved hjælp af virkelige parringsorganer finder foruden hos pattedyr og en del fugle sted hos mange snegle og visse fisk. Ved befrugtningen overføres forældrenes arvemasse, indeholdt i kernen af henholdsvis æg- og sædcellen, til afkommet. Arvemassen er i de forskellige individers celler lokaliseret i kromosomerne, hvis antal er karakteristisk for hver enkelt art; men antallet af kromosomer i kønsceller reduceres til det halve, så den af kønscellerne sammensmeltede celle atter får det oprindelige kromosomtal.
Kunstig befrugtning (insemination) anvendes i stigende grad i moderne kvægavl, i en vis udstrækning også hos mennesker. Udtømt sæd opfanges i en kunstig skede og opbevares under lave temperaturer til senere brug; den kan efter tilsætning af en næringsvæske bevare sin befrugtningsevne i 10-14 dage. En enkelt sædudtømmelse fra en tyr er normalt tilstrækkelig til at befrugte 10-15 køer. Fordelen er, at man ved det rette udvalg af tyre og køer kan fremelske netop de arve-egenskaber, man ønsker, at afkommet skal få. Opsamlingen af sæden sker på særlige tyrestationer, mens inseminationen kan foretages på gårdene.
.............................................................................................................