bekvemmelighedsflag

Bekvemmelighedsflag under hvilket et skib registreres af bekvemmelighedsgrunde, dvs. i den hensigt at opnå skattelettelser og lavere driftsudgifter end under hjemlandets flag. Registrering af handelsskibe af sådanne grunde fandt i årene efter 2. verdenskrig i vidt omfang sted i Liberia og Panama, fordi skatter og afgifter er lave og fordi der ikke gælder de samme strenge regler for skibes indretning og for besætningens størrelse og sociale forhold som i de traditionelle søfartslande. Også Honduras, Libanon og Costa Rica blev anvendt som indregistreringsstater. Et forsøg på at komme denne indregistrering under bekvemmelighedsflag til livs er gjort ved Geneve-konventionen om det åbne hav af 29. april 1958, der trådte i kraft 30. september 1962.

Bekvemmelighedsflag er et flag tilhørende et land, men som benyttes på skibe med ejere fra et andet land. Skibsejeren kan på den måde undgå høje skatter i hjemlandet og også gøre skibsregistreringen lettere. Landet, der stiller flaget til rådighed, tager betaling for tjenesten, og i nogle små lande er denne betaling en betydelig indtægtskilde. Det gælder blandt andet Liberia, Bahamas og Panama.

Anvendelsen af bekvemmelighedsflag er upopulært i mange lande, idet lande med strenge krav mister indtægter, ligesom man ofte risikerer dårligere sikkerhed og ringere arbejdsforhold om bord.

Internationale konventioner foreskriver, at nationaliteten på skibets flag afgør hvilken jurisdiktion, skibet hører under.

International Transport Workers' Federation vedligeholder en liste over lande, der anvender bekvemmelighedsflag.

Artikel billede Antigua og Barbuda