Belgien

ROYAUME DE BELGIQUE, KONINKRIJK BELGIE

Statsform: Kongerige

Areal: 30.513 km²

Indbyggertal: 9,8 mill.

Befolkningstæthed: 321 pr. km²

Hovedstad: Bruxelles (Brüssel) (1,05 mill. indb.)

Sprog: Fransk, flamsk; tysk

Religion: Romersk-katolsk (99%)

Mønt: 1 belgisk franc = 100 centimes

: vesteuropæisk stat; grænser mod N til Nederland, mod Ø til V - Tyskland, mod S til Luxembourg og Frankrig og mod V til Nordsøen. Deles administrativt i 9 provinser: Oost- og West-Vlaandern (Flandern), Antwerpen, Brabant, Hainaut, Liege, Limburg, Luxembourg og Namur. Terræn. Belgien falder geografisk i tre naturlige områder: lavland, bakke land og bjergland. Lavlandet omfatter Flandern og Kempenland; kysten er en flad udligningskyst med få, små fiskerihavne og badesteder; vigtigst er badestedet Oostende med færgeforbindelse til England og Zeebrugge. Det ca. 12 km brede polderland er digebeskyttet og rent landbrugsområde; karakteristisk for polderiandet er store gårde, hvis marker og engdrag er gennemskåret af talrige grøfter; største by er Antwerpen, Belgiens eneste store havneby. Kempenland mod N er i modsætning til Flandern tyndt befolket og fattigt på byer. Store arealer er tilplantet med nåleskov. Størst betydning for regionen har de rige stenkulslejer, der strækker sig i en bue fra Maastricht til Antwerpen. Mellem Antwerpen og Gent ligger den meget vigtige Albert-kanal. Bakkelandet, der omfatter landskaberne Brabant, Hainaut og Hesbaye, gennemskæres af Schelde og dens bifloder; de store løssaflejringer gør området frugtbart. Belgiens hovedstad Bruxelles ligger i Brabant. Bjerglandet, Ardennerne, er en vestlig udløber af Rhinske Skiferbjerge. De stærkt nederoderede flader danner en vidtstrakt højslette, som mod S stiger til 692 m i Hohe Venn; området er rigt på drypstenshuler, bl.a. Han-grotterne. Ardennernes dybe dale er landbrugsområder, mens højsletten er skovklædt. Mellem bakkelandet og Ardennerne ligger SambreMeuse-sænkningen, der strækker sig fra den franske til den nederlandske grænse; denne dals betydning ligger i udnyttelsen af de stærkt foldede stenkulslag.

Klima. Belgien ligger i det tempererede løvskovsbælte og har kystklima. Temperaturgennemsnittet er for januar 2°C og for juli 17°C. Nedbøren er størst i Ardennerne (over 130 cm årlig), mens resten af landet får mellem 70 og 90 cm årlig.

en strækning af Albert-kanalen;

klitter ved Nordsøkysten;

et vue over et fladt agerbrugsområde i Brabant nær Waterloo;

landskab i Hainaut, en meget frugtbar provins med betydelig kornavl.

den vigtige industriby Charleroi;

et petrokemisk anlæg i Borinage.

Befolkning. 1922 blev flamsk (nederlandsk) sidestillet med fransk; alligevel fortsætter sprogstriden mellem de flamsktalende flamlændere og de fransktalende valloner. Sproggrænsen følger en næsten ret Ø-V-gående linje S for Bruxelles. 1970 oprettedes fire sprogligt afgrænsede regioner, der har vidtgående økonomisk og kulturelt selvstyre. Ca. 56% af den samlede befolkning bor i den flamsktalende nordregion, mens den fransktalende vallonske omfatter ca. 32 %. Bruxelles med opland udgør en tosproget region med ca. 11 %; desuden findes et tysktalende mindretal i Malmedy-regionen i det østlige Belgien.

vandmøller i den lille historiske by Aarschoot, der er centrum i et landbrugsområde og i øvrigt kendt for sine fine asparges.

V-Flandern er intensivt opdyrket.

Erhverv. Lidt over halvdelen af Belgiens samlede areal er opdyrket; en del af landbrugsarealet er udlagt til korn og sukkerroer; men græsningsbrug er dominerende, især i Ardennerne og belgisk Luxembourg. Ca. 1/5 af Belgien er dækket af skov, der leverer træ til møbel- og byggeindustrien og til fremstilling af papir og kunststoffer. Belgien er et af Europas førende industrilande; men industrien er baseret på importerede råstoffer, da landet kun har få naturressourcer udover stenkul. De tidligere så rige jernmalmlejer langs Ardennernes nordrand er ved at være udtømt. Sand fra Kempen og et område N for Charleroi danner grundlag for en betydelig glas industri, der spænder fra flasker til det fornemme Val-Saint-Lambert krystal. Svær- og metalindustrien er især koncentreret omkring stenkulslejerne langs Sambre-Meuse-sænkningen og i Kempenland. Flandern har siden romertiden været et tekstilområde, og det ældgamle håndarbejde knipling holdes i hævd i Brugge, Bruxelles, Gent og andre byer. Industrier, der forarbejder importerede råstoffer, er koncentreret i og omkring Antwerpen samt langs trafikårerne. Ved Antwerpen og Gent findes der olieraffinaderier.

Balduin, broder til Gotfred, fik intet land i Europa, men skabte sig et rige i østen og blev som den første konge af Jerusalem efter Gotfreds død år 1100.

Gotfred af Bouillon, hertug af Nedrelothringen og markgreve af Antwerpen, indskiber sig for at drage til Det hellige Land. Miniaturer fra 15. årh. Wien, Nationalbiblioteket.

Historie. Belgien har fået sit navn fra de keltiske belgere. der blev undertvunget af Rom (Cæsar) og opblandedes med franker, friser og saksere (flamlændere). Landet deltes 880, men samledes igen i 15. årh. som hertugdømmet Burgund, fra 1482 under Habsburgerne. Belgien blev en central økonomisk del af det spanske verdensrige ved handel og industri og med Antwerpen som Europas rigeste verdenshandelsby; landet forblev spansk, da Nederland rev sig løs 1581, men kom 1713 til de østrigske Habsburgere. Erobret af Napoleon 1797, men ved freden 1815 forenet med Nederland til kongeriget De forenede Nederlande, hvorfra Belgien løsrev sig 1830. I 1830 fik landet fri forfatning, og Leopold af Sachsen-Coburg blev konge; samme år garanterede stormagterne Belgiens »evige neutralitet«, 1831-46 var der samlingsregering, 1847-84 liberalt styre, der gennemførte konfessionsløse skoler; 1884-1914 herskede regeringer, der bl.a. overgav gejstligheden religionsundervisningen. Kløften mellem disse to lejre gravedes stadig dybere, øgedes ved socialisternes sejr fra 1896 og ved skellet mellem den franske og den flamske befolkning. 1908 blev Congo-fristaten. der var oprettet af den belgiske konge Leopold 2., belgisk kronkoloni. Stærk industri skabte sociale problemer, der fulgtes af en socialpolitik omkring århundredskiftet. 1893 indførtes almindelig valgret. I 20. årh. har der været skiftende regeringer af katolikker og socialdemokrater, der er omtrent lige stærke, mens de liberale er tungen på vægtskålen. 4. august 1914 overfaldt Tyskland det neutrale Belgien, hvorefter et terrorstyre fulgte. Versailles-freden gav Belgien store erstatninger og områderne Eupen og Malmedy; men stormagtsgarantien for Belgiens neutralitet blev trukket tilbage. Landet indgik derfor forbund med Frankrig (1920-36) og underskrev 1925 Locarno-traktaten. 1936 erklærede landet sig igen neutralt, men blev atter overfaldet af tyske tropper 10. maj 1940; Leopold 3. kapitulerede efter 18 dages kamp. September 1944 befriedes Belgien ved allieret invasion, regeringen vendte hjem; men kongen var i tysk fangenskab og rejste 1945 til Schweiz. Allerede fra 1944 indgik Belgien et stadig snævrere samarbejde med Nederland og Luxembourg (Benelux). Landet opgav sin neutralitet og tilsluttede sig Bruxelles-pagten 1948 og Atlantpagten 1949. 1951 abdicerede Leopold 3. efter en alvorlig krise for kongehuset til fordel for sin søn Baudouin. Belgien indtrådte 1952 i Den europæiske Kul- og Stålunion, 1954 i Den vesteuropæiske Union og 1958 i EF. Ved en rundbordskonference i Bruxelles januar 1960 opnåedes enighed om, at Belgisk Congo skulle have selvstændighed; denne proklameredes allerede 30. juni samme år. Da den katolsk-liberale koalitionsregering Eyskens i oktober 1960 foreslog store skatteforhøjelser for at rette Belgiens økonomi op efter tabet af Congo, kom det til omfattende uroligheder og strejker, der medførte Eyskens' afgang og dannelsen af en katolsk-socialdemokratisk koalitionsregering april 1961. Belgiens fortsatte økonomiske interesse i Zaïre medførte belgisk militær indgriben i borgerkrigen 1964 og på zairisk opfordring ved Shaba-invasionen 1978. Belgisk politik domineres af sprogstriden; flamlænderne, der i 19. årh. var ret oversete, udgør et stadig større flertal af befolkningen, over 60%. Der var sproguroligheder 1962-63, 1965, 1966-68 og 1970. Ministerpræsident G. Eyskens fik 1971 gennemført en grundlovsændring, der gav ret stor selvbestemmelse for tre regioner: den flamske i N (56% af befolkningen), den vallonske i S (32%) og hovedstadsområdet Bruxelles (11 %), hvor tosprogethed er påbudt, selvom der er overvægt af fransktalende. I parlamentet skal alle medlemmer, også eventuelle tysksprogede, uanset parti melde sig til den fransk eller den flamsktalende sproggruppe, og sprogmindretallet (fransk) har særlige garantier. Den nye grundlov kunne ikke berolige gemytterne; sprogproblemerne, især hovedstadens status, fremtvang parlamentsvalg 1977 og 1978, og siden sidstnævnte har der været flere regeringskriser og skiftende koalitioner.

Leopold 1., der var konge 1831-65; portræt, udført af Franz Xaver Winterhalter. Versailles-museet.

et portræt af Albert 1., som regerede 1909-34.

Philippe den Gode får overrakt en kodeks; fra »Heinauts historie«. Hainaut var Philippes arveland.

en illustration af Stan von Oppel fra Charles de Costers satiriske nationalepas, »Historien om Uglspit« (1867).

James Ensors maleri »Kristi indtog i Bruxelles« (1888). Antwerpen, Musée Royal des Beaux-Arts.

Forfatning. Belgien er et konstitutionelt monarki med 2 kamre, valgt på 4 år, delegeret forsamlingen ved direkte forholdstalsvalg, senatet delvis ved indirekte valg. Valgretsalder 18 år; stemmepligt under bødetrussel.

Kultur. Belgisk kunst afspejler klart de intime forbindelser med Frankrig; men det flamske indslag af robust folkelighed og fantasi giver et særpræg. Fra statsdannelsen 1830 og til århundredskiftet blev navne som arkitekten J. Polaert og malerne født J. Navez, G. Wappers og de Braekeleer kendte. Blandt det 20. årh.s store kunstnere af europæisk betydning er inden for arkitekturen H. van de Velde og V. Bourgeois, i skulpturen Vantongerloo og G. Minne og i malerkunsten James Ensor, Theo van Rysselberghe, Rik Wouters, R. Magritte og P. Delvaux. Til det ypperste blandt nutidig europæisk grafik hører født Masereeis træsnit. Allerede i 9. årh. var der betydelig musikalsk aktivitet i det nuværende belgiske område. Omkring år 1000 var Liege et vigtigt centrum for kirkesang og musikteoretisk studium. Den berømte flanderske musikteoretiker Hucbald virkede i et kloster i Tournai i begyndelsen af 10. årh. I slutningen af 14. årh. fik Belgien stor betydning for udviklingen af den polyfone musik, stimuleret gennem en frugtbar vekselvirkning mellem flamske og italienske tonekunstnere. Den nederlandske skole kom til at præge hele Europa i 15. og 16. årh., og flere af hovedskikkelserne kom senere til at virke i udlandet, bl.a. J. B. Loeillet i England, A. E. M. Gretry og født J. Gossec i Frankrig. Musikvidenskaben havde betydelige repræsentanter i født J. Fetis, E. van der Straeten og født A. Gevaert, og blandt komponisterne i nyere tid opnåede Cesar Franck internationalt ry. På nodetrykkets område var Belgien allerede i 16. årh. et foregangsland. Berømte er også de belgiske klokkespil, ligesom orgelog klaverbyggerkunsten i 16. årh. stod højt. I Antwerpen og Bruxelles er der betydelige operainstitutioner og i flere byer større musikkonservatorier og symfoniorkestre samt musikvidenskabelige institutter. I Bruxelles startede i 1940 den musikalske ungdomsbevægelse »Jeunesses Musicales«, som har bredt sig over hele Europa.

.............................................................................................................