Carl Michael Bellman, tegnet 1792 af sin ven Johan Tobias Sergel.
(1745-95): svensk digter og komponist; Skandinaviens ypperste rokokodigter. Miljøet i hans to digtsamlinger Fredmans epistlar (1790) og Fredmans sånger (1791) er bohemelivet i Gustaf 3.s Stockholm. Bellman satte selv alle sine digte i musik. Hans betydning som komponist er omstridt; han lånte nok flittigt hos andre komponister; men hans værker bærer umiskendeligt hans eget stempel. Bag fandenivoldsk lystighed, pokuleren og letsindig elskov lurer et ulægeligt tungsind og anelsen om en tidlig død. Hans muse var Ulla Wiinblad, et idealiseret-forelsket portræt af en vistnok ret letlevende dame. Skønt yndet af kongen levede han i slette kår.
.............................................................................................................