Nicklas Bendtner bliver under sommerens VM-slutrunde
ekspertkommentator, når DR sender fodboldkampe live fra Brasilien 2014.
Den danske angriber får mere end bare arbejdet med at finde
sig en ny klub at spille i til sommeren 2014. DRpræsenterer at Nicklas
Bendtner bliver en del af stationens ekspertpanel, som skal guide de danske
fodboldseere igennem VM-slutrunden fra Brasilien.
Nicklas Bendtner indleder sin rolle som ekspertkommentator
fra turneringens kvartfinaler. Og selv om han ikke tidligere har gjort sig som
kommentator, så han glæder sig til at øse ud af sin fodboldviden fra ophold i
klubber som Arsenal, Sunderland og Juventus.
- Da DR præsenterede deres idé og set-up af eksperter, kunne
jeg kun takke begejstret og ydmygt ja tak og samtidig glæde mig over, at jeg
skal bidrage med masser af kvalitet, viden og kærlighed til fodbolden i dette
ekspertforum, fortæller Nicklas Bendtner i en pressemedelelse.
Hos DR er journalistisk chef på DR Sporten, Søren
Vestergaard, begejstret for at udsigten til at have Nicklas Bendtner i studiet
sammen med sendingens andre profiler.
- Nicklas Bendtner har i mange år været Danmarks største
navn på den internationale fodboldscene. Han har spillet kampe på allerhøjeste
niveau. Og vi er glade for nu at kunne præsentere ham som en del af vores VM
hold, siger han.
Foruden Nicklas Bendtner består DRs ekspertpanel under VM af
Morten Wieghorst, Mads Junker, Niels Christian Frederiksen, John Faxe Jensen,
Peter Bonde, Bjarne Goldbæk, Mikkel Beck, Morten Olsen og Frank Arnesen.
Nicklas Bendtner har i denne sæson ikke fået meget spilletid
i Arsenal, som han forlader efter denne sæson. Derudover har han også fået en
del kritik for sit liv uden for banen, hvor en taxachauffør for nylig anklagede
angriberen for at have pisket hans hyrevogn med et bælte efter en bytur i det
indre København.
Afstemning 8-05-2014
Vil Nicklas Bendtner være god i rollen
som fodboldkommentator på DR?
Ja = 9%
Nej = 91%
-
4701 stemmer