Bengalen. Et karakteristisk parti fra det mægtige deltaområde ved Bengalske Bugt.
: landskab ved Bengalske Bugt ved Ganges' og Brahmaputras udløb og delta. Meget frugtbart; vigtigt risområde og største juteleverandør i verden; tæt befolket, 329 indb. pr. km². Blev 1947 sammen med nogle småstater opdelt i provinsen Ø-Pakistan, nu Bangladesh, overvejende islamisk og med hovedstad Dacca, og staten V -Bengalen i Indien, overvejende hinduer, hovedstad Calcutta. Bengali, der tales i Bengalen, Assam og dele af Bihar og Orissa, er et nyindisk sprog af indoeuropæisk afstamning, med egen skrift. Mange dialekter (7 hovedgrupper) med stærk påvirkning fra sanskrit. Litteraturen opstod i 10. årh. med buddhistiske tekster. Fra 14. årh. blomstrede vishnuitisk digtning og oversættelser af de store sanskritværker. Den moderne bengalske litteratur, der er stærkt påvirket af engelsk, begyndte med Ram Mohan Roy (1772-1833); største digter er Rabindranath Tagore.
.............................................................................................................