Logo

benzin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

ben'zin: vandklar væske; en blanding af flygtige kulbrinter, med ejendommelig lugt, lettere end vand (vægtfylde 0,65-0,75) og meget brandfarlig (flammepunkt under 21°C). Bruges som drivkraft i forbrændingsmotorer og som opløsningsmiddel for fedtstoffer og olie, bl.a. i den kemiske industri og ved kemisk rensning. Fremstilles mest af jordolie, ved fraktioneret destillation eller krakning. Benzin fremstillet ved destillation (straight-runbenzin) har lavere oktantal og er mindre bankefast i motorer, hvorfor der tilsættes et antibankningsmiddel og benzen, når den skal bruges som motorbenzin. Udbyttet ved jordoliedestillation er hen ved 25 %. Ved krakning opnås et højere benzinudbytte og en bedre kvalitet, med højere oktantal på 90-100.

Syntetisk benzin, fremstillet af kul, har især betydning i Tyskland og fremstilles på flere måder. Bergiusmetoden består i, at en vælling af olie og kul blandet med en katalysator (wolfram- og molybdænsulfid) og hydreres ved en temperatur på 410-460°C og et tryk på 200-700 atmosfærer; af l t kul og 2000 m' gas får man 600 kg benzin. Inddeles efter anvendelsen i autobenzin med oktantal op til 100 og flybenzin med oktantal over 100; desuden bruges vaskebenzin til rensning af tekstiler.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Leksikon
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 789 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om Rigsfællesskabet?
Effektiv reklame - klik her