ben'zin: vandklar væske; en blanding af flygtige kulbrinter, med ejendommelig lugt, lettere end vand (vægtfylde 0,65-0,75) og meget brandfarlig (flammepunkt under 21°C). Bruges som drivkraft i forbrændingsmotorer og som opløsningsmiddel for fedtstoffer og olie, bl.a. i den kemiske industri og ved kemisk rensning. Fremstilles mest af jordolie, ved fraktioneret destillation eller krakning. Benzin fremstillet ved destillation (straight-runbenzin) har lavere oktantal og er mindre bankefast i motorer, hvorfor der tilsættes et antibankningsmiddel og benzen, når den skal bruges som motorbenzin. Udbyttet ved jordoliedestillation er hen ved 25 %. Ved krakning opnås et højere benzinudbytte og en bedre kvalitet, med højere oktantal på 90-100.
Syntetisk benzin, fremstillet af kul, har især betydning i Tyskland og fremstilles på flere måder. Bergiusmetoden består i, at en vælling af olie og kul blandet med en katalysator (wolfram- og molybdænsulfid) og hydreres ved en temperatur på 410-460°C og et tryk på 200-700 atmosfærer; af l t kul og 2000 m' gas får man 600 kg benzin. Inddeles efter anvendelsen i autobenzin med oktantal op til 100 og flybenzin med oktantal over 100; desuden bruges vaskebenzin til rensning af tekstiler.
.............................................................................................................