Berbere fra det sydlige Algeriet på vej gennem Saharas ørken ved hjælp af to prøvede transportmidler: kamelen og apostlenes heste.
berbere: folk, hjemmehørende i N-Afrikas Atlas-lande; efterkommere af den hamitiske urbefolkning (numidere, libyere), der beherskede områderne før arabernes komme. Tilhører middelhavsracen; også blonde, lysøjede personer forekommer. Sprogene tilhører den hamitiske sprogæt, om end arabisk nu er almindeligt talesprog. Holder især til i bjergene og i ørkenen, hvorhen de er blevet fortrængt af de arabiske erobrere; i ørkenen lever de af kvægavl, i bjergene af agerbrug. Tuaregerne er nomader; mændene bærer slør, kvinderne ikke, og samfundet omfatter tre grupper: adel, borgerlige og slaver. Kabylerne er agerbrugere og kvægavlere. Styreformen er demokratisk, og der er ligeret mellem mænd og kvinder på trods af, at religionen nu er islam. Berberbyerne, især hos rifkabylerne, ligner fæstninger; i S-Tunesien findes ved Matmata henved 6000 huleboere, der lever i grotter, hugget ind i de løse klipper.
Tuaregernes overklasse ændrer ikke sin livsform, heller ikke når den kommer i kontakt med den moderne verden.
Den mauretanske berberkvinde i midten har negride ansigtstræk
mens den marokkanske hyrdes træk er arabiske
Berberlandsby i Høje Atlas, Marokko.
.............................................................................................................