: overføring af blomsterstøv, pollen, fra støvblade til støvfang. Selvbestøvning foregår ved, at støvfanget modtager støv fra samme blomst, hjemmebestøvning ved, at det modtager støv fra andre blomster på samme individ, mens fremmedbestøvning er overføring af støv fra et individ til et andet. Selvbestøvning er almindelig, men forekommer tit sammen med fremmedbestøvning. Hvor blomsten aldrig åbner sig som hos visse violblomster, er selvbestøvning enerådende. Hos enkønnede blomster findes hjemme- eller fremmedbestøvning, hos særbo planter kun fremmedbestøvning. Resultatet af bestøvningen, spiredygtige frø, er større ved fremmedbestøvning, men aftager med aftagende slægtskab. Vind bestøvning forekommer hos rakletræer, nåletræer, ahorn, græsser m.fl., hvis støver let, tørt og dannes i store mængder. Almindeligst er insekt bestøvning, hvor bier, sommerfugle, fluer, biller og myrer overfører støvet. Insekterne hidlokkes ved farve, duft eller særlige tegninger hos blomsterne og søger især næring som fedt- eller kulhydratrigt pollen og nektar. Visse blomster er indrettet til kun at kunne bestøves af en bestemt dyreart, fx salvie og flueblomst. I troperne er fuglebestøvning vigtig; i Amerika kendes bestøvning ved kolibrier og i Den gamle Verden ved honningfugle. Blomster med fuglebestøvning er uden duft og oftest røde med store mængder flydende nektar. Nogle tropiske blomster bestøves af flagermus, fx silkebomuldstræ. Videnskaben om blomsternes tilpasning til bestøvningsmåder kaldes blomsterbiologi eller bestøvningsbiologi. Kunstig bestøvning bruges især inden for planteforædlingen, hvor man ønsker at kende både fader- og moderindividet ved tiltrækningen af nye sorter og stammer.
Bestøvning
Blomsterne er tilpasset til forskellige former for bestøvning. Ikke-specialiserede, åbne blomster [A]; bi-bestøvede blomster [B]; hibiscus bestøves af kolibri [C]; vindbestøvede rakler [D].
Dansk ingefær (Arum maculatum) [A] er ejendommeligt tilpasset. Når hylsterbladet [1] åbner sig [B]. opvarmes den blottede kolbe [2] og afgiver en rådden lugt, der tiltrækker små fluer. Disse kravler ned og bestøver hunblomsterne, men bliver fanget af en krans af hår [C]. Fluerne overpudres med pallen fra hanblomsterne og undslipper når hårene visner [D].
3. Ved bestøvningen af tyndakset gøgeurt [A] trænger bien ind med en portion pollen fra en anden blomst. Når den bakker ud, efterlades der pollen på blomstens støvfang. Biens ryg smøres med en væske, der fastholder nyt pollen [B-G].
Frøsætningen forudsætter pollenproduktion [1] og udvikling af frøanlæg [2]. Frøanlægget [3] deler sig hurtigt [4, 5] og danner en kimsæk [6], der indeholder otte ægceller. Når pollenet afsættes på støvfanget [7], dannes der et pollenrør [8], og sædcellen fra pollenkornet passerer igennem, idet den deler sig i to. I ægcellen [9] befrugter èn ægcellekernen [10], mens den anden smelter sammen med en polkerne [11]. Spiren [12] udvikler sig i den nærende frøhvide [13].
.............................................................................................................