: godtgørelse af, at et udsagn er sandt eller falsk. Nogle udsagn kan kun bevises ved påvisning af, at de følger logisk af andre (formalt bevis), andre kun ved påvisning af, at de stemmer eller ikke stemmer med iagttagelser. Ved indirekte bevisførelse demonstreres en doms sandhed ved påvisning af, at dens negation (nægtelse) er falsk. I rets-sproget det materiale, hvorpå retten bygger sin overbevisning. Genstand for bevis er i almindelighed konkrete kendsgerninger, der er af betydning for sagen, men som på den anden side ikke er notoriske. bevisbyrde: pligt til at føre bevis. At en part i en retssag har bevisbyrden, vil sige, at manglende bevisførelse kommer ham til skade. Påhviler i Danmark som hovedregel sagsøgeren, i straffesager anklagemyndigheden.
.............................................................................................................