: betændelse i pande-, kæbe- eller kilebenshule, som regel forårsaget af materiedannende bakterier; opstår ofte som komplikation til en almindelig forkølelse. Giver hovedpine, ømhed ved tryk, svarende til de pågældende bihuler, materieudflåd gennem næsen og eventuelt feber. Kan undertiden kun afsløres på et røntgenbillede, der viser sløring af de pågældende bihuler. Behandles især ved, at man forbedrer afløbet for materien fra bihulerne, fx ved inddrypning i næsen af stoffer, der får næseslimhinden til at trække sig sammen, eller ved punktering og sugning gennem næsen. Eventuelt bruges også antibiotika.
.............................................................................................................