: mærkning af biler med bogstaver og nummer (nummerplade). Foregik tidligere i den politikreds, hvor ejeren havde bopæl eller forretningssted; hver kreds havde sine egne kendingsbogstaver, således K for København, A for Frederiksberg og hver vogn i kredsen sit nummer. Fra 1966 foretages registreringen af Centralregistret for Motorkøretøjer, som er fælles for hele Danmark. Mærkningen sker efter køretøjernes art og anvendelse; til midlertidig kørsel med ikke-indregistrerede køretøjer udleveres særlige nummerplader. Der findes overenskomster om de krav, der i international færdsel stilles til køretøjers indretning, fx hvad angår bremser og lygteføring samt nationalitetsmærker, internationalt førerbevis, toldpasserdokument m.m.; en sådan overenskomst blev nødvendig med den stigende kørselsintensitet. I 1909 blev der på en international konference i Paris vedtaget en konvention angående kørsel med motorkøretøjer; den blev tiltrådt af Danmark 1913. En ny konference holdtes 1926 i Paris, og en ny indregistreringskonvention blev tiltrådt af Danmark 1930. En international færdselskonvention afsluttedes 1949 i Geneva og blev ratificeret af Danmark 1955. Endvidere vedtoges en protokol vedrørende færdselstavler og lyssignaler til regulering af vejfærdselen, ratificeret af Danmark 1959. Mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige blev der 1956 indgået tosidede overenskomster om gensidig anerkendelse af førerbeviser og indregistreringsattester for motorkøretøjer.
.............................................................................................................