Herover en illustration, der viser bladenes placering hos forskellige planter. Fra J. B. de Lamarck og A. P. de Candolle: »Flore française« (1805).
biolo'gi (græsk): læren om de processer, der foregår i levende organismer. En gren af naturvidenskaberne; omfatter planter (botanik), dyr (zoologi) og mennesker (antropologi). Vigtigste specialer er fysiologi (stofskifte, impulsledning, arvelighed), morfologi (organismernes opbygning og struktur), økologi (levende væsners forhold til omverdenen) og systematik (arternes indbyrdes slægtskab). Biologen iagttager, sammenligner og eksperimenterer; hjælpemidler er bl.a. mikroskopet og fysikkens, kemiens og matematikkens metoder (statistik). Det videnskabelige grundlag for landbrug, forstvæsen, havebrug og skadedyrsbekæmpelse, lægevidenskab og veterinærmedicin, fiskeri og havforskning, dyre- og planteavl samt naturbeskyttelse.
Theodor Schwann grundlagde den moderne cellelære omkring 1840.
Charles Darwin, som fremsatte den epokegørende teori om arternes oprindelse; portrætteret af J. Collier.
Gregor Mendel, den moderne arvelighedsforsknings grundlægger, …
samt første side af hans hovedværk, »versucne über Pflenzenhybriden« (1866).
Herover en tegning af menneskelegemets proportioner og harmoni, udført af Leonardo da Vinci, hvis anatomiske studier var langt forud for hans tid.
Skimmelsvampe, set i mikroskop; tavle fra J. T Needhams »New Microskopical Discoveries« (1745).
Lungernes struktur; fra en tavle i Marcello Malpighis »De pulmonibus observationes anatomicæ« (1661).
.............................................................................................................